Tidspres får danskerne til at udlicitere madlavningen

Forbrugere 28. jan 2020 -
This describes the image

Danskernes spisevaner har ændret sig, og det ses tydeligt i vores indkøb af færdigretter.

Over de seneste to år er salget af færdigretter med grøntsager vokset med 148 mio. kr. (30 pct.), mens retter indeholdende andet end grøntsager og kød, såsom pastaretter, er vokset med 117 mio. kr. (46 pct.).

Det viser tal for perioden uge 40 2017 til og med uge 40 2019 fra analysevirksomheden Nielsen.

At danskerne i stigende grad vælger den ”nemme” løsning kommer ikke bag på Dorte Wimmer, direktør i Retail Institute. I over 15 år har hun analyseret detailhandel, trends og forbrugeradfærd, og danskernes øgede forbrug af færdigvarer udgør ifølge Dorte Wimmer et mindre paradoks.

Den overordnede tendens er, at danskerne er presset på tid – selvom vi faktisk ifølge Rockwool-fonden over årene har fået mere fritid, fortæller Dorte Wimmer med henvisning til Rockwool-fondens undersøgelse af danskernes tidanvendelse. Den påviste, at danskerne i snit har fået tre timers mere fritid om ugen i perioden 2008-2018.

- Men opfattelsen er, at vi er pressede. Vi udliciterer en større del af vores forbrug. Det er derfor vi har måltidskasser, dagligvareindkøb online, og nemme færdigretter, som er enten ready to eat, heat eller cook, siger hun med henvisning til de forskellige ”grader” af færdigretter.

Højkvalitets færdigmad

At danskerne har fået ”mere travlt” i hverdagen – også når det kommer til madlavning – understøttes af vidensorganisationen Madkulturen, som hører under Miljø- og Fødevareministeriet.

I 2018-udgaven af organisationens årlige rapport Madkultur lød det blandt andet, at en tredjedel af danskerne i snit bruger et kvarter på at lave aftensmad, mens andelen, som laver hjemmelavet mad fra bunden, er faldet fra 55 pct. til 48 pct. fra 2015 til 2018.

At danskerne i højere grad bruger helt eller delvist færdiglavede produkter i madlavningen behøver dog ikke gå ud over kvaliteten af måltidet, lyder det fra Dorte Wimmer:

- Kvaliteten og udbuddet i færdigmad er blevet løftet væsentligt. Både ’on the go’ og til at tage med hjem, siger hun og understreger samtidig, at tendensen skal ses i lyset af danskernes generelle indkøbsvaner:

- Vi er nogle af dem i verden, som handler oftest ind. Danskerne handler ind tre til fire gange i ugen, men vi har ikke nødvendigvis planlagt, hvad vi skal have til aften, før vi står ved køledisken – det gør færdigretter til et nemt valg. Bare ovre på den anden side af sundet er svenskerne langt bedre til at planlægge deres indkøb og måltider.

Plantemælk storhitter

Hos Retail Institute kommer en anden højdespringer i Nielsen-tallene heller ikke som en overraskelse. Salget af plantedrikke er i perioden steget med 74 pct., hvilket svarer til en vækst på 83,5 mio. kr.

- Danskerne flexer ind og ud af forskellige spisevaner. Vi kan være veganere to-tre dage om ugen for så at skifte til weekenden og spise den store bøf fredag. Så vores livstil er i øjeblikket fyldt med paradokser, hvor vi ikke længere holder os så nøgternt til kostrådene og madpyramiden, lyder det.

Gin rykker op i sprithierarkiet

Hvad angår det voksende forbrug af både gin (62 pct. svarende til 111 mio. kr) og rosévin (48 pct. svarende til 81 mio. kr.), så peger Dorte Wimmer på, at den tendens, der i senere år har været omkring whisky, øl og rødvin, nu også for alvor er slået igennem. Det er simpelthen blevet legitimt og nærmest in at nørde enebærdrikken og rosé.

- For et par år siden begyndte folk at nørde rom, og lidt det samme ser vi nu med gin. Sammen med de dyre mærker følger en hel underskov af producenter, som folk kan nørde i bund. Det er smagsnoter, producenter og jo mindre producent jo bedre. Så det er blevet uhyre vigtigt med god storytelling bag produktet. Ting som, hvor det er brygget, hvordan og hvad der er tilsat fylder meget i den kontekst. Og det samme gør sig gældende for rosé, hvor man – i stil med rødvin – nørder ting som druen, klima og oprindelsesland, siger hun.

Opdateret 10. nov 2020