Forskellen på kommunernes indsamling er alt for stor, og den er flere steder for dyr for producenterne til dagligvarehandlen.

Det mener VANA, der opfordrer kommunerne til at indføre mere strømlinede og ensartede indsamlingsløsninger, der samtidig skal gøres billigere.

VANA står for en kollektivordning, der er etableret af Dansk Industri, Landbrug & Fødevarer, Dansk Erhverv og DagSam. 

Ifølge VANA er den danske affaldsindsamling et kludetæppe med meget forskellige løsninger og priser fra kommune til kommune. Det begrænser mulighederne for at sikre højere kvalitet i genanvendelsen og en økonomisk effektiv indsamling. Med en mere strømlinet tilgang bliver affaldsindsamlingen og dermed producentansvaret for emballage billigere og bedre for miljøet.  

Med producentansvaret på emballage, som træder i kraft i juli 2025, skal virksomhederne overtage det praktiske og økonomiske ansvar for at sikre effektiv og miljørigtig genanvendelse af emballageaffaldet. Målet er, at det danske samfund producerer, forbruger og genanvender emballagen bedst muligt. 

Producentansvaret kommer for langt de fleste virksomheder til at foregå på den måde, at virksomhederne melder sig ind i en kollektivordning som f.eks. VANA, rapporterer deres emballagemængder i tons af f.eks. pap, plast, metal, og til sidst betaler et bidrag, der skal dække VANAs omkostninger til genanvendelse af emballageaffaldet.

– Vores beregninger viser dog, at ca. 75 pct. af virksomhedernes omkostninger slet ikke går til genanvendelse og miljø, men derimod til kommunernes indsamling af emballagerne. Og her er der stor forskel mellem kommunerne på, hvor effektive de er til at indsamle affaldet hos borgerne, siger adm. direktør i VANA, Marianne Roed Jakobsen.

Nogle kommuner meget dyre

Trods Folketingets klimaaftale i 2020, hvor man forsøgte at ensrette affaldsindsamlingen i Danmark med 10 husstandsindsamlede fraktioner, står branchen i dag med en meget stor diversitet i lokale løsninger og forskellige sammenblandinger af affald, som producenterne skal arbejde videre med.

– Samtidig er prisen på affaldsindsamling i nogle kommuner dobbelt høj som i andre. Med producentansvaret sker der desværre en nedskalering af kommunernes økonomiske incitament til at indsamle emballageaffald effektivt, da regningen for servicen skal betales af erhvervslivet. Og her må vi som samfund insistere på, at vores cirkulære løsninger altid skal give os mest muligt miljø for pengene. Uanset hvem der betaler, siger Marianne Roed Jakobsen.  

Carsten Wandorf, som er CEO i Fritz Schur Consumer Products A/S og formand for Klimapartnerskabet for Handel – emballagesporet, ser også mange forbedringspotentialer. Han har fulgt udviklingen i mange år og oplyser, at man allerede har strømlinet med stor effektivitet i andre europæiske lande.

– Hvornår var din affaldsbeholder til metal sidst fyldt helt op, før den 15 tons tunge skraldebil kom forbi for at tømme den? Hvorfor skal dine mælkekartoner i nogle kommuner sorteres sammen med plast, mens man andre steder har en særlig beholder udelukkende til dem? Det må være muligt at etablere mere strømlinede og ensartede løsninger med udgangspunkt i erfaringerne fra de kommuner, som løfter opgaven bedst, siger han.   

Både Marianne Roed Jakobsen og Carsten Wandorf opfordrer til en dialog med kommunerne, Miljøministeriet, Folketingets Miljøudvalg og andre om, hvordan affaldsindsamlingen kan optimeres.