Om et års tid forventes de danske forbrugere at kunne finde fødevarer i dagligvarebutikkerne, som er klimamærket.

Danmark bliver dermed et af de første lande i verden, som anvender et statskontrolleret klimamærke. Det er endnu ikke endeligt besluttet, præcis hvordan klimamærket på varerne skal se ud, men alt tyder på, at det bliver et skalamærke med farver fra grøn til rød, så forbrugerne nemt kan orientere sig om varens klimaaftryk.

Anne-Marie Jensen Kerstens, fødevarechef i De Samvirkende Købmænd (DSK), siger til Dagligvarehandlen.dk, at arbejdet med at klargøre klimamærket kører nogenlunde efter planen.

– Opgaven er dog ikke så ligetil, men alt tyder på, at klimamærket kan tages i brug formentlig i sensommeren 2025, altså efter planen, siger hun.
Det var den daværende S-regering, der i 2022 satte gang i arbejdet med at udvikle klimamærket.

Klimamærket skal hjælpe forbrugerne med at vælge fødevarer med et lavere klimaaftryk, når de køber ind. Samtidig skal klimamærket fremme en fødevareproduktion, der får en lavere klimabelastning.

En arbejdsgruppe blev nedsat, og den afleverede i april sidste år sine anbefalinger til fødevareminister Jacob Jensen.

Klimamærket har opbakning fra hele dagligvarehandlen og fra såvel Dansk Erhverv som Dansk Industri samt organisationer som Forbrugerrådet Tænk.

Fundamentet for klimamærket

Anne-Marie Jensen Kerstens sidder med i følgegruppen, der følger arbejdet med at nå frem til et klimamærke, der kan bruges i praksis af små som store virksomheder. Hun forklarer overfor Dagligvarehandlen.dk om arbejdet med at klargøre klimamærket.

En af de første opgaver, som er fundamentet for det videre arbejde, er at udarbejde en metode for, hvordan man skal beregne en fødevares klimaaftryk.

- Den metode har Aarhus Universitet udarbejdet, og den har været i høring. Den er faktisk færdig. Nu ser konsulenter på den en sidste gang for at se på, hvordan den vil fungere. Det er dyrt at beregne klimaaftrykket, så det er samtidig vigtigt, at metoden kan anvendes i praksis, uden at det bliver dyrere end nødvendigt.

Et andet punkt med høj prioritet er, at det danske klimamærke flugter med det, der sker i EU på mærkningsområdet. Nogle lande, bl.a. Frankrig og Sverige, arbejder også med mærkningsordninger uden dog at have et nationalt klima-mærke. Hertil kommer, at EU på et tidspunkt måske vil lancere et EU-bæredygtighedsmærke.

– Det ventes dog at omfatte meget mere end klima, f.eks. også dyrevelfærd. Vi ved det ikke endnu, men meningen er, at det danske klimamærke skal kunne passes ind i udspillet fra EU, så arbejdet i Danmark ikke er spildt, siger Anne-Marie Jensen Kerstens.

Bred opbakning

Når metoden er på plads, skal der udarbejdes en klimadatabase til generiske fødevarer, som hele markedet vil kunne bruge, når de skal mærke deres produkter.

– I første omgang er det meningen, at der i databasen skal være 500 fødevarer og det er ambitionen, at databasen på sigt skal omfatte over 2.000 fødevarer.

Det betyder, at man kan slå en given fødevare op i databasen og se, hvilket generisk aftryk den har, så man kan placere den på skalaen for klimamærket

– På den måde stiller man hele branchen på lige vilkår. Uanset hvor mange penge virksomheden har, er det muligt at mærke sit produkt, fordi vi får en generisk database. Opgaven med at udarbejde databasen skal sendes i EU-udbud, fordi den er meget bekostelig.

– Vi synes, at databasen er meget vigtig. Det er vigtigt, at den bliver bred med så mange produkter som overhovedet muligt. Jeg tror, at vi kommer til at se en god opbakning til klimamærket fra hele erhvervet.

Tror du, at det bliver nogle af de store producenter, der først begynder at anvende klimamærket?

– Nej, ikke nødvendigvis. Det skal vi helst ikke ende med. Hvis vi får en god database vil det være sådan, at alle virksomheder uanset størrelse kan bruge den. Jeg tror, at de store vil være med fra starten, men jeg håber også, at de mindre virksomheder vil være med, også fra starten.

Hvilken betydning vil klimamærket få?

– Formålet med mærket er at hjælpe forbrugerne til at foretage et oplyst valg med hensyn til klimaet og at sende produktudviklingen i en lidt grønnere retning, siger Anne-Marie Jensen Kerstens.

En analyse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen viser, at 72 procent af forbrugerne har en intension om at bruge et klimamærke aktivt.