Med Coops seneste redningsplan – dem har de godt nok haft mange af – er det foreløbig eneste sikre resultat, at Salling cementerer positionen som Danmarks største detailhandler og foreløbig udskyder det tidspunkt, hvor Rema 1000 passerer Netto som største dagligvarekæde.

For landets dagligvareleverandører må den dominerende indflydelse på markedet, som Netto, Føtex og Bilka har, vække bekymring. Markedsandelen som indkøber – og i adskillige bysamfund også som ”sælger” – er nu på et niveau, der i andre lande har fået konkurrencemyndighederne til at stejle.

Men også på anden vis kan Coops redningsplan få betydning. Hvor de fleste medier har haft fokus på salget og lukningen af butikker og personale-reduktionerne på hovedkontoret i Albertslund, er det de fleste steder gået under radaren, at Coop nu fuldt og helt melder sig ind i Dansk Erhverv – og perspektivet i det.

Dansk Erhvervs drøm om Coop

Det er årtiers drøm på Børsen, der omsider går i opfyldelse. Historisk betinget var den tidligere købmandskæde, Fakta, medlem af arbejdsgiverforeningen og sikrede Coop adgang til Dansk Erhvervs mange også politiske fora. Men først nu bliver det altså fuldt og helt – og i overensstemmelse med vedtægterne.

Hermed er stort set hele dansk dagligvarehandel – Salling, Coop, Lidl og de fleste af medlemmerne i De Samvirkende Købmænd (bl.a. Rema 1000, 7-Eleven, Løvbjerg og de Dagrofa-ejede butikker i Meny og Spar) medlem af Dansk Erhverv.

Det ændrer formentlig ikke ved, at der også i fremtiden vil være uenighed mellem de store dagligvareaktører om planlovens detailhandelsbestemmelser og resterne af lukkeloven. Som altid! Men det kan til gengæld forstærke dagligvarehandlens indflydelse på Dansk Erhvervs holdning i erhvervspolitiske spørgsmål, hvor der er enighed mellem aktørerne, f.eks. skatte- og afgiftspolitik.

Måske modstanden krakelerer

Hidtil har Dansk Erhverv nærmest været den argeste modstander af differentieret moms i form af en lavere moms på fødevarer. Lavere selskabsskat og topskattelettelser har haft topprioritet hos Dansk Erhverv, selv om dagligvareaktørerne med DSK i spidsen har advokeret for en lavere fødevaremoms, som vi kender det fra stort set alle andre lande.

Hvis dagligvarehandlen den kommende tid forenes om en klar og konkret holdning til differentieret moms og benytter den større indflydelse i Dansk Erhverv til en fælles kamp for at bringe Danmark på omgangshøjde med f.eks. Sverige, hvor fødevaremomsen kun er på 12 procent, så kan det bestemt ikke afvises at få kæmpe politisk betydning.

Minister med sympati

Skatteminister Jeppe Bruus har i modsætning til et utal af forgængere udtalt sig fordomsfrit og med en vis sympati for tanken om en lavere fødevaremoms og har bedt sine embedsmænd analysere fordele og ulemper.

Det kan han have flere bagtanker med, f.eks. at få argumenterne IMOD på plads, når andre partier – f.eks. Moderaterne – udtrykker ønske om en differentiering. Men han kan også have den hensigt, at argumenterne FOR skal klarlægges, hvis/når hans statsminister får brug et populært udspil forud for næste folketingsvalg.

Meningsmålinger har tidligere vist, at en lavere fødevaremoms er lige så populær hos vælgerne, som afskaffelsen af St. Bededag var upopulær.

Med andre ord: Kombinationen af en krise i Coop og Socialdemokratiets vælgertilslutning kan måske tilsammen – lidt tilfældigt, men alligevel – skabe det moment, hvor det ikke længere er ønsketænkning at tale om en lavere fødevaremoms.