Med 'den grønne trepart' som omdrejningspunkt har landbruget i hvert fald ikke kunnet klage over manglende opmærksomhed i de seneste mange måneder.

Nu lader det til, at der er indgået en form for våbenhvile imellem de ellers så striden parter, og så må vi se, hvor den bærer hen, når det hele nu skal udmøntes i politiske beslutninger formedelst en masse milliarder af kroner, og når landskabet som følge deraf begynder at ændre karakter fra vidtstrakte marker til skov, der jo uvægerligt vil indsnævre udsigten for ganske mange mennesker.

Det skal nok også give anledning til nogle debatter rundt omkring.

Der er også fremdeles dem, der mener, at trepartsaftalen ikke er hård nok ved dem, der holder dyr, hvad enten det er grise, køer eller høns.

Det er imidlertid netop deri, våbenhvilen består: At det lykkedes at finde en model, der indfrier de klimapolitiske mål uden at fjerne livsgrundlaget for det animalske landbrug, som langt mere end det vegetabilske bidrager til samfundsøkonomien i kraft af blandt andet eksport, hvilket der i høj grad er behov for, når trepartsaftalens udmøntning skal finansieres.

Når det nu kommer til den politiske udmøntning, bliver det spændende at se, om den også vil rumme en forståelse af, at dansk landbrug er meget mere end landmænd, dyr og marker.

Dansk landbrug er et unikt setup, der består af uddannelse i international særklasse og brugerdrevet rådgivning, forskning, udvikling, erfaringsudveksling, indkøb, afsætning med mere og uden præg af intern konkurrence landmændene imellem.

Det er et uhyre sindrigt system, og det er simpelt hen verden bedste – med rødder i andelsbevægelsen og landboforeninger og landbrugets mangeårige og helt særegne samarbejdstraditioner i det hele taget.

Desværre medgår det sidste led i kæden – forbrugerne – kun som en løs forbindelse. De ved knap nok, at systemet er der, og i hvert fald indgår det ikke i deres overvejsler at støtte det, når de køber ind.

Det gør kvalitet i det hele taget kun i meget begrænset omfang, når det gælder mad, hvor prisen til gengæld fylder rigtig meget. Og så kommer dansk landbrug nemt til kort på et hjemmemarked, der har hård konkurrence fra udlandet, men hvor det stort set kun er danske produktionsforhold, der diskuteres.

Det gælder blandt andet dyreværd, skønt Danmark også på dette område ligger godt til i sammenligning med udlandet – hvilket naturligvis heller ikke er gratis.

I et verdensomspændende ”Animal Protection Index” fra 2020 tildeles landene en karakter fra A til G, hvor A er bedst og G ringest. Ingen lande opnår et A, men Danmark opnår i lighed med få andre lande et B. Se nærmere her: https://api.worldanimalprotection.org/.

Der er altså plads til forbedring, men ikke så meget som i mange af de lande, som frister de ellers så kritiske danske forbrugere over evne med billigere priser.

Så til de forbrugere, som kritiserer dansk landbrug: Se jer selv som en del af det. For det er I – på godt og ondt.

Og lad kritikken derfor også omfatte den fornødne grad af selvkritik.

Debatindlæg er udtryk for skribenternes egen holdning.