7-Eleven har succes med convenience i automater

Øvrige 26. jun 2024 -
This describes the image
7-Eleven Go er selvbetjeningsautomater, som hurtigt er blevet populære. Foto: 7-Eleven
  • 7-Eleven i flere lande viser interesse for det nye koncept 7-Eleven Go

Skrevet af: Henrik Denman

Conveniencekæden 7-Eleven lancerede for et år siden sin første selvbetjeningsautomat i Københavns Lufthavn. I dag er der 89 selvbetjeningsautomater i den store lufthavn, og de har på kort tid opnået så stor salgssucces, at 7-Eleven i flere andre lande nu overvejer at indføre konceptet.

– Det er ingen hemmelighed, at hele convenience-markedet konstant skal genopfinde sig selv for at have sin berettigelse i dag. Vi har brugt mange ressourcer på at udvikle 7-Eleven Go, og når vi så tydeligt kan se, at kunderne er vilde med konceptet, er det naturligvis noget, vores kolleger på de øvrige markeder skeler til og overvejer at indføre, siger Maria Gervig, kommerciel direktør i 7-Eleven Danmark.

Ændret sortiment
7-Eleven overtog sidste år selvbetjeningsautomaterne i Københavns Lufthavn og ændrede samtidig konceptet. 7-Eleven Go blev introduceret, nye automater blev opstillet, og sortimentet blev ændret. Man kan fortsat finde klassikere som Mars-barer og Pepsi Max, men nu tilbyder automaterne også nakkepuder, friske sandwich og wraps og endda nybagte croissanter og kaffe i en tredjedel af automaterne.

En medarbejder pendler konstant rundt i lufthavnen for at holde automaterne fyldte.

For nylig blev sortimentet i nogle automater justeret. 7-Eleven kan se et mønster i salg og destination. Passagerer på lange flyvninger køber således andre typer af drikkevarer som yoghurter, mens forretningsrejsende på korte flyvninger i højere grad køber meget kaffe og croissanter.

– Det er interessant og lærerigt at følge forbrugernes adfærd, og vi arbejder hårdt på at tilpasse os deres behov, siger Maria Gervig. 
 

Opdateret 26. jun 2024