Lidl åbner sin første butik i Albertslund

Lidl 3. jun 2024 -
This describes the image
Butikschef for den kommende Lidl i Albertslund, Sameer Nazir, er en erfaren herre. Han har været i dagligvarebranchen hele sit arbejdsliv.  Foto: Lidl
  • Discountkæden åbner butik i Albertslund den 6. juni i handelscentrummet på Bytorvet 

Med friskhed i fokus og et bredt sortiment til både små og store indkøb har den tyskejede discountkæde Lidl en ambition om at blive områdets nye foretrukne dagligvarebutik i Albertslund. Det er kædens første butik i byen vest for København.

Budskabet bliver levere op til åbningen torsdag den 6. juni af butikschef Sameer Nazir, der lover, at han tager et hold af dygtige og erfarne butiksansatte med sig.

Selv er han en erfaren herre, da han har været i dagligvarebranchen hele sit arbejdsliv. 

Med sin placering i Albertslunds handelscentrum på Bytorvet håber den kommende butikschef Sameer Nazir at kunne supplere områdets i forvejen gode indkøbsmuligheder:

- Vi ved, at vi på Bytorvet placerer os i et stærkt handelsområde. Derfor vil vi gøre vores yderste for at give kunderne den bedste indkøbsoplevelse med høj service og imødekommenhed og altid fyldte hylder med de friskeste varer.

Det nye butiksteam vil på åbningsdagen bestå af cirka 25 butiksansatte håndplukket fra Lidls andre butikker samt fra lokalområdet.

- Vi har sammensat et stærkt og erfarent hold, der repræsenterer områdets store diversitet fra de nye ungarbejdere til det mere erfarne og ældre butikspersonale, der har været i branchen i mange år. Så vi er i den grad parate til at møde vores nye kunder, siger Sameer Nazir.

Aftenen før den officielle åbning, inviterer butikschefen og hans team til naboaften, hvor lokale fra byen kan kigge forbi onsdag den 5. juni fra kl. 16-17 og se butikken før alle andre. Her vil personalet stå klar til at vise rundt, og der vil være mulighed for at smage på delikatesser fra Lidls sortiment.

Aldis exit

Da den ligeledes tyskejede discountkæde Aldi i december 2022 meddelte deres exit fra det danske marked og herunder  Albertslund Centrum, har Citycon, der ejer Albertslund Centrum, været på jagt efter en ny dagligvarebutik til de omkring fem millioner årlige besøgende i Albertslund Centrum. Lidl åbner i Albertshøj, som er en ny del af Albertslund Centrum, der også omfatter pleje- og ældreboliger, kontorer og butikker.

Opdateret 3. jun 2024