Butikschef med stort lokalkendskab

Lidl - Navne 16. jul 2024 -
This describes the image
Annika Eid er den nye butikschef den nyåbnede Lidl i Præstø, hvor hun selv bor. Foto: Lidl
  • Annika Eid er butikschef i den nye LIdl i Præstø

Skrevet af: Henrik Denman

Lokalkendskabet er stort, når butikschef Annika Eid torsdag slår dørene op for den første Lidl i Præstø. Hun har boet i byen siden hun var 14 år og er dermed i høj grad én af de lokale. 

Den nye Lidl ligger på Næbvej 1. Med åbningen får 48-årige Annika Eid mulighed for at være butikschef i sin hjemby efter nogle års tilknytning til Lidl Maribo og Lidl Ishøj.

Det tog ikke den garvede butikschef mange overvejelser at takke ja til tilbuddet.

– Præstø er måske en lille by, men folk her har et stort hjerte. Her kender vi hinanden og ved hvordan man opfører sig. Selvom jeg ikke er født her, så er Præstø min hjemby og det var en nem beslutning at takke ja til butikken, da jeg blev spurgt, siger hun.

I Præstø deler hun sit liv med sin mand, Jacob, der er butikschef i Lidl Vordingborg. Den erfarne butikschef kender derfor både sine egne og dagligvarekædens styrker til fingerspidserne.

– Lidl er mere end skarpe priser. Vi har for eksempel en lækker bake-off afdeling, et stort og velassorteret frugt- og grøntudvalg at byde på og et solidt og højt serviceniveau. Jeg og mit team vil gøre vores yderste for at give vores kunder den bedste indkøbsoplevelse. Og så tager vi selvfølgelig gerne en snak om mangt og meget, siger hun. 

Butiksåbningen

I forbindelse med åbningen af Præstøs nyeste butik holder Lidl onsdag en naboaften kl. 17-18. Her kan interesserede borgere se den nye butik, få en lækker mulepose, nyde et glas vin og planlægge hvilke varer, de skal have med hjem dagen efter.

På åbningsdagen serveres der morgenmad og friskbrygget kaffe til de morgenfriske fra kl. 7.30, før Annika kl. 8 klipper det røde bånd og byder kunderne inden for til gode åbningstilbud og smagsprøver på Lidls egne produkter.

– Jeg glæder mig helt vildt til endelig at kunne åbne butikken og hilse på vores kunder, siger Annika Eid.
 

Opdateret 16. jul 2024