På ti år er antallet af fleksjobbere næsten fordoblet på landsplan. Fra 56.585 personer i maj 2014 til 97.758 i maj i år, viser de seneste tal for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Over hver femte fleksjobber finder job i handlen – 20.403 personer.

Den vigtigste årsag til den markante stigning i antallet af fleksjobbere skal findes i en reform fra 2013, der havde sigte på at flytte flere personer fra førtidspension til fleksjob – også fleksjob med få arbejdstimer om ugen. Fleksjobbere kan derfor være på en gammel ordning fra før 2013 eller en ny.

- Reformen gav større incitament til, at kommunerne især kunne bevillige små fleksjob på færre timer. Det har betydet, at der er kommet flere i fleksjob, siger Emilie Skyum-Jensen. Hun er videnskabelig medarbejder ved Aalborg Universitets Forskningscenter for Handicap og Beskæftigelse, som er i gang med et forskningsprojekt, der undersøger, hvordan der kan skabes et mere velfungerende fleksjobmarked finansieret af Bevica Fonden.

Hun har i den forbindelse en særlig interesse for netop medarbejdere med handicap, der i fleksjob i dagligvarebutikker.

Og der kan være markante forskelle fra kommune til kommune på, hvor udbredt fleksjob egentlig er. Både blandt mindre nabokommuner og blandt landets største.

Trods langt færre borgere har Aarhus Kommune med 367.000 indbyggere betydeligt flere i fleksjob end i Københavns Kommune med 656.000 indbyggere.

Ud af 5480 i fleksjob i Aarhus Kommune i maj i år er 1456 i beskæftigelse i handlen. I København var der til sammenligning 3824 fleksjobber, hvoraf de 822 har job i handlen.

I forvaltningen i Aarhus Kommune forklarer de forskellen således:

- Det er et udtryk for en helt bevidst strategi, hvor målet er, at borgerne får en - om muligt - fast tilknytning til arbejdsmarkedet og bliver en del af et arbejdsfællesskab. Fleksjob er vejen frem for mange borgere med begrænsninger i arbejdsevnen. Hvis vi ser på andel i fleksjob i detailhandlen, så er det korrekt, at vi har forholdsvis flere i Aarhus ansat i dette brancheområde. 26,6 pct. mod 21,5 pct. i København, oplyser René Deichgræber, kommunikationskonsulent i Sociale Forhold og Beskæftigelse i Aarhus Kommune.

Dagligvarehandlens kultur spiller ind

Ifølge Emilie Skyum-Jensen er fleksjob et af de allerbedste redskaber til at få især personer med handicap ind på arbejdsmarkedet.

- Før kom mange med handicap i beskyttede beskæftigelsestilbud, hvor de fik deres førtidspension og var på et pædagogisk værksted. Det har f.eks. ordninger som Klapjob været med til at ændre på. De arbejder med målgruppen med kognitive handicap, f.eks. Downs Syndrom, og sagt, at de også kan bidrage på det ordinære arbejdsmarked, forklarer Emilie Skyum-Jensen.

Hun fortæller, at netop nogle arbejdsopgaver i dagligvarebranchen kan være meget afgrænset og ensartet, som passer rigtig godt til især personer med kognitive handicaps.

- Detailbranchen ansætter flere med handicap i fleksjob sammenlignet med andre brancher og har samtidig høje fastholdelsesprocenter. Det tyder på, at det ikke kun handler om, at arbejdsopgaverne passer godt til målgruppen. Branchen formår at fastholde dem i mange år. Det kan måske forklares med, at der er en kultur, hvor man er lidt mere omfavnende og rummelige for forskelligheder, siger Emilie Skyum-Jensen.

Tilbage til forskellen mellem fleksjobbere i Aarhus og Københavns Kommune, fortæller hun, at tallene viser, at Aarhus Kommune virkelig prioriterer området. Hun peger også på, at det er et problem, at en fleksjob-visitation afhænger af, hvor i landet borgeren bor.

Emilie Skyum-Jensen forklarer, at der på fleksjobområdet kan være en tendens til, at kommuner har deres egne interne retningslinjer.

- Disse kan have betydning for, hvordan de forskellige kommuner og afdelinger prioriterer fleksjob, førtidspension osv. Det kan betyde forskelle på, hvornår de bevilliger et fleksjob, og hvor strikse de er, siger hun.

Hun peger også på, at fleksjobbere konkurrerer med unge om deltidsstillinger, og at det kan spille ind på den store forskel på fleksjob i detailhandlen i landets to største kommuner.

- Noget, vi ved er, at fleksjobbere konkurrerer om deltidsstillinger med især studerende, ungarbejdere og studentermedhjælpere. Der er mange studerende i Aarhus, men der er flere i København. Derfor kan det altså være sværere at få et fleksjob i København end i Aarhus, da der er flere om buddet.