I dansk erhvervsliv er indsatsen Klapjob under foreningen Lev, der hjælper kognitive handicappede i job, nok ukendt for de fleste. I store dele af dansk dagligvarehandel er kendskabsgraden til gengæld en ganske anden.

Ud af de 649 borgere, Klapjob var med til at få i arbejde sidste år, fandt ca. 70 pct. af dem beskæftigelse i dagligvarebranchen. Det svarer til lidt over 450 personer. Alene 200 med kognitive handicap fik job i Rema 1000 igennem Klapjob sidste år.

Kendt aktør

Klapjob samarbejder med hele dagligvarebranchen. Senest ankomne samarbejdspartner er Lidl Danmark.

På de første tre måneder er 30 med kognitive handicap blev ansat hos Lidl.

- Jeg tror, du skal grave dybt for at finde en købmand eller butikschef, der ikke kender os. Vi har lavet aftaler med Rema 1000, Lidl, Salling Group og Coop. Vi har aldrig fået lavet en formaliseret aftale med Dagrofa, men det betyder ikke, at vi ikke har borgere ansat i Meny og deres andre kæder, fortæller Claus Bergman Hansen, der har været leder af Klapjob i hele ordningens levetid siden 2013.

Og der er meget ofte tale om en langvarig relation, hvor den handicappet borger er beskæftiget i den samme butik i årevis.

- Vi laver et match mellem borger og virksomhed, og det er vores ansvar, at det match er så korrekt så mulig. Vi ringer til alle seks måneder efter, de er blevet ansat for at høre, hvor mange der stadigvæk er i arbejde. 76,2 pct. er det samme sted. Det er en rigtig høj fastholdelsesprocent, og den er faktisk højere end indenfor normalområdet og anden uuddannet arbejdskraft, siger Claus Bergman Hansen, der har udviklet modellen omkring Klapjob.

Værdi for alle

Klapjob skaber job til mennesker med kognitive vanskeligheder, der får førtidspension. I alt er det blevet til 6000 i organisationens levetid.

Kognitive handicap kan dække over mange ting. Det kan f.eks. være personer med forskellig grad af autisme, udviklingshæmmede, hjerneskadede, spastisk lammelse og muskelsvind. Fælles for dem alle er, at deres handicap nedsætter deres funktion.

Borgerne kan f.eks. finde vej til Klapjob via kommunen eller kommunernes jobportal, hvor 250 Klapjob er opslået hele tiden. Borgere, der får Klapjob, tjener dermed en løn oveni deres førtidspension på ca. 18600 kr. om måneden. Men det er ikke en løn, der er på niveau med andres.

- I dagligvarehandlen ligger minimumslønnen på omkring 130 kr. i timen. Der er mange, vi hjælper, der ikke er 130 kr. værd i timen. De er måske 40-50-60-70 kr. værd i timen, og det er det, vi sørger for, at de bliver ansat til, siger Claus Bergman Hansen.

Han fortæller, at en borger i Klapjob i snit tjente 4000 kr. i løn om måneden sidste år. En af Claus’ tre sønner, Mathias på 30 år, er udviklingshandicappet og i Klapjob. Faktisk Klapjobber nummer 2856.

20 timer om ugen ordner Mathias kundevogne i Bilka i Næstved. Det har han gjort i fem år.

- Han går rundt og finder kundevogne inde og ude, og han elsker sit job, siger faren stolt.

- Det er en win-win-win situation for borgeren, for virksomheden og samfundet, og økonomisk er det også en fordel, at man ikke skal være i et beskyttet system. Vi har regnet ud, at vi har medført en besparelse på 700 mio. kr. igennem årene. Det er jo ganske godt klaret i en lille organisation med kun 16 mennesker. Logikken i det her er, at der heller ikke er nogen, der taber på det. Der er ingen nødlidende, siger Claus Bergman Hansen.

Klapjob henter finansiering til deres arbejde via satspuljemidlerne. I årene 2022-2025 er det 32,4 mio. kr. i alt.

Ikke alle er mindstelønnen værd

Fra flere sider i samfundet lyder kritikken, at de danske virksomheder og det offentlige ansætter for få handicappede medarbejdere. Det er ikke et problem, Klapjob-lederen oplever:

- Jeg har arbejdet med dette her i 12-13 år, og jeg har aldrig stødt på en virksomhed, der sig nej til vores borgere, fortæller han.

Han peger i stedet på den høje mindsteløn i Danmark som en udfordring for at få handicappede ind på arbejdsmarkedet.

- En meget høj mindsteløn giver os alle en høj gennemsnitlig levestandard, som er godt for samfundet, men vi forholder os bare ikke til, at der er nogen, som ikke er den her mindsteløn værd. Hvad gør vi med dem?

- Når jeg ser på min elskede Mathias, kan jeg se, at han arbejder langsommere og ikke kan svare på alle mulige ting, som andre kan, så lønnen på 50 kr. i timen er lige så korrekt matchet, som lønnen er for en direktør i Bilka, uddyber Claus Bergman Hansen.

Som udgangspunkt vil alle virksomheder gerne tage imod alle mennesker, lige meget hvad handicap, de har, forklarer Klapjob-lederen.

- Så længe de er deres løn værd. Det er dét, der har været problemet, siger han.

Kæmpe efterspørgsel

Claus Bergman Hansen mener, at de økonomiske incitamenter for virksomheder for at tilknytte personer med kognitive handicap er til stede i dag. Og han oplever en meget stor efterspørgsel for denne type arbejdskraft.

- Der er nærmest et pres fra virksomhederne i at sikre, at vi leverer borgere til Klapjob. Det er fordi, der er et korrekt match mellem arbejdsevne og løn.

- Hvis man har en illusion om, at virksomhederne skal imod borgerne udelukkende ud fra en social tilgang, hvor de ikke er deres løn værd, så føler du dig som borger ikke inkluderet. Du er inkluderet, fordi det, du laver, giver dig værdighed. Og du er det værd, som du får i løn fra virksomheden, understreger Klapjob-lederen.

Afviser udnyttelse

Set fra koncerner, kæder og købmandens side er ansættelse af personer med kognitive handicap en måde, hvorpå de kan tage samfundsansvar både lokalt og på landsplan. Kan der være for mange ansat på den enkelte arbejdsplads med kognitive handicap?

- Du spørger, om der er nogen, der udnytter ordningen?

Det er der nogen, der mener sker.

- Vores borgere er korrekt matchet i forhold til løn og arbejdsopgaver. Du kan have forskellige vinkler på det, men at tale om at udnytte borgerne eller at det her er billig arbejdskraft. Det er helt, helt hen i vejret.

- Jeg synes, det er uværdigt at tale om borgerne på den her måde. Det handler om en korrekt matching mellem løn og arbejdsevne som ved enhver anden ansættelse.

- Det er ikke virksomhederne, der er problemet. Tværtimod. Virksomhederne og især dagligvarehandlen er en drivende kraft i at inkludere borgerne. Men de gør det ikke, for at inkludere borgerne. De gør det, fordi den arbejdskraft, de leverer, er noget værd for virksomheden.

- Jeg er simpelthen kæmpe taknemlig på borgernes vegne over, at dansk dagligvarehandel tager imod vores borgere. Noget, der er magisk i Klapjob er, at jeg har oplevet i hundredvis af mennesker, der har grædt af glæde over at være i arbejde, fordi de tidligere har været holdt udenfor af systemet i masser af år, hvor de har været i beskyttet beskæftigelse og ikke har kunnet forstå, hvorfor de ikke har måttet få et rigtigt arbejde, siger Claus Bergman Hansen.