Hvad skal piskefløden koste? Hvornår skyder vi påskesalget i gang? Hvor mange kampagner skal vi gennemføre?

Det er nogle af de mange relevante spørgsmål, som der hvert år stilles i dagligvarebranchen som led i den daglige forretning.

Det er til gengæld spørgsmål, der aldrig stilles eller drøftes, når vi, topledelsen fra handlen og repræsentanter for MLDKs bestyrelsen, mødes i regi af DagSam.

Vi diskuterer ikke de kommercielle forhold. Det må vi ikke, og det gør vi ikke.

Hvad vi derimod gerne vil drøfte er, hvordan løser vi nogle af de mange udfordringer med at løfte vores fælles samfundsansvar.

Der er naturligvis også spørgsmål, som hører hjemme i den enkelte virksomhed, fordi samfundsspørgsmål eller CSR, som vi ofte kalder det, også er en konkurrenceparameter.

Men rammerne for samfundsansvaret sættes bedst i et samspil mellem alle parter.

Det kan være mellem handel og industri alene, men også i dialog med myndigheder, NGO’er eller andre brancheorganisationer.

Gode eksempler på, hvordan samarbejde har skabt de bedste løsninger, er vores fælles Ø-mærke. Udviklet i samarbejde mellem producenter, myndigheder og handelen.

Vi diskuterer ikke i Danmark, hvad et økologisk produkt er, eller hvordan produktet skal mærkes.

Det blev vi enige om for 30 år siden, og vi har i mellemtiden brugt kræfterne på at udvikle markedet, introducere nye produkter og samtidig at gøre Ø-mærket stadig mere kendt hos forbrugerne. Man må sige, det er lykkedes med en kendskabsgrad på 95 og verdens højeste økologisalg.

Det samme gælder vores retursystem til øl og læskedrikke. Systemet blev udviklet i et samspil mellem bryggerierne og handelen, understøttet af den rigtige rammelovgivning.

Resultat: formentlig en af de højeste returprocenter i verden og et system, der i store træk fungerer til alles tilfredshed.

Det er nogle af disse succeshistorier, vi forsøger at lade os inspirere af i DagSam, så vi kan løse udfordringerne i fællesskab, og det er erfaringer, vi skal trække på, når vi skal forberede på senest 1. januar 2025 at have implementeret producentansvaret for emballage.

Med producentansvaret får handel og industri det finansielle og organisatoriske ansvar for, at alle emballager indsamles og genanvendes, således at vi lever op til EU’s emballagedirektiv.

Det er ingen let opgave, og det bliver dyrt. Men det er en opgave vi kun kan løse i fællesskab og i samarbejde med brancheorganisationer som DI, DE og L&F.

Vi ønsker et affaldssystem, der er økonomisk og organisatorisk effektivt, og som sikrer, at vi på en omkostningseffektiv måde kan nå de mål, der er sat af samfundet.

Emballager skal genanvendes, og derfor skal emballager være designet til genanvendelse.

Det er grunden til, at vi i DagSam har udarbejdet en fælles emballageguide, der giver emballageudviklere og producenter anvisning på, hvordan fremtidens emballager bør udvikles, så de opfylder fremtidens krav.

Guiden er lavet i et samarbejde mellem dagligvarehandelen og industri og bygger så at sige oven på de guides, der allerede findes i forvejen hos de enkelte parter i detailhandelen.

Guiden er således et fremragende eksempel på, hvordan vi i samarbejde kan opstille rammer, som de enkelte virksomheder så kan beslutte, hvordan man vil arbejde med kommercielt.