Slushice og kaffe for millioner i Spar

Dagrofa 30. aug 2018 -
This describes the image
Arkivfoto: Helle-Karin Helstrand

I foråret 2017 indførte Spar-kæden convenience- konceptet Spar-tid, der blandt andet indeholder kaffe to go, slushice, softice, pølsehorn, brød og kager.

Konceptet blev første gang præsenteret i Spar i Ejstrupholm.

Det blev i løbet af året bygget ind i 25 butikker, mens 15 ældre butikker har taget dele af konceptet.

- De 25 Spar-butikker, hvor vi byggede hele konceptet fra pilotbutikken i Ejstrupholm ind, har henover sommeren solgt i millionklassen af kaffe, slushice og softice. Dertil kommer, hvad de har solgt af forskelligt bake-off, siger koncept- og sortimentschef i Spar, Min Købmand og Letkøb, Finn Christiansen.

I de Spar-butikker, der har bake-off, er sortimentet tilpasset den enkelte butik og det lokalområde, hvor den ligger.

- Vi skal have de varer ud i alle de butikker, hvor det overhovedet giver mening, inden næste sommer. Det må vi overbevise købmændene om. Avancen er høj: I gennemsnit 45 pct. på kaffe, slushice og softice, siger Finn Christiansen.

Tester færdigretter

Det er ham, der står bag konceptet, og han glæder sig over, hvor godt det har fungeret hen over sommeren.

- Målet var dels at få convenience ind i butikkerne på det niveau, som de hver især kan sælge. Dels at tiltrække yngre kunder til Spar, fortæller Finn Christiansen.

40 butikker i kæden har deres egen slagter-delikatesseafdelingen, og de har fået muligheden for at etablere SparTid i en udgave, der passer til dem.

Nogle af dem har en serie af to heat-færdigretter, som købmanden bare skal anrette i bakker. Fra kæden kommer ingredienserne på køl og frost.

- Det kan man ikke bare gøre i hvilken som helst butik, da det kræver en godkendelse fra fødevaremyndighederne. Men lige nu tester vi de færdigretter og andre convenience produkter i Spar i Bredebro og Ganløse, selv om butikkerne ikke har de store produktionsfaciliteter, siger Finn Christiansen.

Opdateret 10. nov 2020