Lyt nu til danskerne og forbyd tilbudsaviserne

Coop 6. feb 2020 -
This describes the image
Skrevet af: Redaktionen

Der har været gang i den på tilbudsavisområdet, siden vi i Coop gik ud og plæderede for et forbud mod trykte tilbudsaviser. Nogle gør papiret tyndere, andre øger den digitale avis, og i Coop lægger vi SuperBrugsens og Kvicklys tilbudsaviser sammen til én og har helt droppet Dagli’Brugsens tilbudsavis.

Konkurrence er som bekendt sundt, og der er også kommet gang i konkurrencen på den grønne front. Men er det reelt et sundhedstegn, eller er det, fordi det går for langsomt på den politiske bane?

Mens politikerne drøfter udligningsreform og diskuterer klimamål, er erhvervslivet i den grad gået i brechen for den grønne omstilling. Og detailbranchen viser kunderne – og i vores tilfælde medlemmerne – at vi mener det, når vi siger, at vi vil skubbe på den grønne omstilling, for hvorfor skulle vi ikke også det?

Tilbudsaviser er et nulsumsspil, hvor ingen detailkæder alene kan forlade den trykte avis, fordi de så vil tabe i konkurrencen mod de andre. For danskerne elsker jo tilbudsaviser. Eller gør de?

En ny undersøgelse fra Coop Analyse viser, at et flertal af danskerne – 55 pct. – går ind for, at politikerne skal forbyde tilbudsaviserne. 31 pct. er imod en afskaffelse, mens de resterende 14 procent ikke ved, hvad de skal mene.

Der er altså et markant flertal for politisk regulering på det område. Og blandt de unge er opbakningen endnu større.

Hele 64 pct. af de 18-34-årige går ind for en afskaffelse. Så mens befolkningen er med, har politikerne forholdt sig afventende.

Den grafiske branches organisation Grakom har naturligvis været ude og sige, at et forbud vil være et slag i luften med minimal klimaeffekt, for de træer skulle alligevel udtyndes, og digitale tilbudsaviser kræver også energi. De oplyser samtidig, at hver husstand i snit modtager 46 kg reklamer hvert år. Det er trods alt også en vis portion papir, der skal trykkes, og selvom alle miljømærker (EU-Blomsten, Svanemærket og FSC-mærket) er i orden, så er det papir, der kunne bruges på andet. For vi ved jo godt, at mange tilbudsaviser ender i skraldespanden og ikke bliver læst, ligesom et blad eller en bog gør.

Og vi ved også, at den digitale tålmodighed med tilbudsaviser ikke er så stor som den trykte, så forbrugerne vil ikke læse hver side i en digital tilbudsavis, men søge efter det, de ønsker tilbud på.

Det kan ligefrem give et sundere forbrugsmønster, at vi ikke skal jage tilbud, som vi i stor stil gør i dag Måske bliver vi ligefrem villige til at betale det for varerne, som de koster at producere på en ansvarlig måde, så prisen for de gode tilbud ikke skal hentes ind på andre varer?

Her er jeg måske for optimistisk, men klimadebatten har uden tvivl været medvirkende til en stigende indsigt hos forbrugerne i de mekanismer, og den udvikling skal vi skubbe på. Grakom peger også på, at det er meget bedre at producere tilbudsaviser i Danmark, så aviserne ikke skal transporteres fra for eksempel Polen.

Reelt udgør transporten dog en meget lille del af klimabelastningen, så det helt afgørende er, hvorvidt den strøm, der anvendes, er grøn, og om papiret er miljømærket og FSC-certificeret. Det er tilfældet for alle Coops tilbudsaviser. Alligevel så vi gerne, at tilbudsaviserne helt forsvandt, for en plan om at sænke CO2-udledningen vil i de fleste virksomheder bestå af mange bække små, der som bekendt tilsammen udgør en stor å, og handler vi sammen som branche, vil det have en væsentlig effekt.

I Coop har vi sat barren meget højt på klimaområdet, og vi har en ambition om at få en klimapositiv drift i 2030. Derfor er vi i gang med at se på alle de steder, hvor vi kan minimere CO2-belastningen, så vi ikke udleder mere end højst nødvendigt. Og derfor taler vi for regulering, så vi i detailbranchen kan komme ud af den spændetrøje, som vi holder hinanden i ved at poste tilbudsaviser ud til danskerne. Lad os være ambitiøse og gøre det lidt smartere, og så kan vi fortsætte med de mange andre indsatser, der skal give os en grøn omstilling.

Undersøgelsen fra Coop Analyse kan findes her:

Opdateret 10. nov 2020