Endnu en Kvickly skifter til SuperBrugsen

Coop 21. apr 2020 -
This describes the image
Til sommer kan Brugsforeningen for Als og Sundeved pille Kvickly-skiltet ned i centret Borgen i Sønderborg, hvor Føtex i stedet rykker ind   Arkivfoto: Coop

Til efteråret hedder Coops store supermarked på Jomfrustien i Haderslev ikke længere Kvickly.

Varehuset skifter kæde til SuperBrugsen og følger dermed mindst otte Kvickly-varehuse, der har skiftet kæde inden for de seneste år.

SuperBrugsen bruger på grund af et mindre nonfoodsortiment færre kvadratmeter, og Coop udlejer derfor plads til tre-fire andre lejere, skriver JydskeVestkysten

Siden februar har Kvickly og SuperBrugsen delt tilbudsavis - dog med ekstra tilbud fra Kvickly.

- Vi får mindre tekstil. Vi vil stadig have børnetøj og dametøj, men det bliver minimalt, hvad vi kommer til at have af for eksempel herretøj. Og vi skal også have en mindre isenkramafdeling, siger varehuschef Jakob Rønberg.

De seneste år har Coop arbejdet på at rykke kæderne tættere sammen blandt andet for at udnytte synergieffekterne i baglandet. Et fælles navn under Coop-paraplyen bliver også diskuteret.

Læs også: Coop vil løfte isenkramkategorien i Kvickly og SuperBrugsen

Opdateret 10. nov 2020