Coop går fra glas til pap

Coop 15. jul 2024 -
This describes the image
Pastasaucerne fra Coop er ikke længere i glas, men i brikker af pap. Foto: Coop
  • Ændringen er et led i Coops klimastrategi

Skrevet af: Henrik Denman

Pastasaucerne fra Coop vil i fremtiden ikke længere blive solgt i glas, men i brik, der primært er fremstillet af pap.

Dermed mindsker Coop ikke blot forbruget af glas på disse varer med 129 tons årligt, men reducerer samtidig CO2-udslippet med ca. 80 procent.

ESG-chef i Coop, Anne Mette Brasen, siger, at Coop ønsker at gøre det nemmere at købe ind mere klimabevidst, når kunderne handler i butikken.

– Det betyder også, at vi skal tage et ansvar for de CO2-udledninger, der finder sted i vores værdikæde. Derfor fokuserer vi også på at ændre emballageformer som i dette tilfælde med pastasauce, siger hun.

Omlægningen fra glas tit pap betyder, at der kan være flere enheder på hver palle. Dermed kræver det mindre plads og potentielt færre lastbiler, og det gør saucerne mindre CO2-tunge i transport.

Desuden mener Anne Marie Brasen, at de nye emballager ser pænere ud på butikshylderne.

Udskiftningen af glas med pap ligger i forlængelse af Coops klimastrategi, der har sat som mål, at Coop skal være klimapositiv allerede i 2030, som er to årtier før Parisaftalens målsætninger.

Vejen til at nå klimamålet går bl.a. gennem samarbejde med bæredygtige leverandører. Ifølge Coops planer skal koncernen arbejde med genanvendelige emballager og med genanvendte materialer. 

Coop har planer om at udskifte emballagen på cirka 4.000 produkter.   
 

Opdateret 15. jul 2024