Dagrofa lægger nu flere kræfter bag sit samfundsløfte om at understøtte lokalsamfund med at åbne borgerbutikker. En ny pulje er målrettet landsbyer, der har mistet deres lokale brugs.

Interessen for at åbne borgerbutikker under Dagrofa-paraplyen fik et boost, da Dagrofas koncernchef Tomas Pietrangeli ved udgangen af 2021 lancerede et samfundsløfte, hvor koncernen forpligter sig til åbne flere butikker udenfor de største danske byer, hvor borgerne har viljen og engagementet til at skabe forandring i fællesskab.

Dagrofa har iværksat en landsbypulje på 15 mio. kr. til flere borgerbutiksprojekter. Hvorfor? 

- Vi har sat landsbypuljen i søen for at understøtte butikkerne. Vi kan se, at behovet er der. Butikkerne kører godt, når de er kommet i gang, så det er for at hjælpe dem i gang med at hente den fornødne finansiering. Og siden vi fortalte om landsbypuljen har vi også fået masser af forespørgsler på den. Vi har løbende 50-60 projekter i gang. Ikke alle bliver til en borgerbutik, men mange gør, siger direktør for Ejendomsudvikling i Dagrofa, Brian Videbæk.

Landsbyerne kan få op til 600.000 kroner fra puljen til deres borgerprojekt. 

Alene i år kommer Dagrofa i samarbejde med borgerne til at åbne mindst 15 borgerstøttede butikker i landdistrikterne i år. Siden 2016 er det samlet set blevet til mere end 100 borgerstøttede butikker.  

I de borgerstøttede butikker har man som oftest indledt med et borgermøde, hvor de lokale initiativtagere vurderer opbakningen. Derefter indledes en indsamling, hvor borgerne køber anparter, der samles ind, hentes fondsmidler mv. Her kan Dagrofas landsbypulje også komme i spil til den endelige finansiering af borgerprojektet.  

Butikker lukker i landdistrikter

Over de seneste 10 år er hver anden dagligvarebutik i landdistrikterne lukket. Derfor udgav Dagrofa for otte år siden en butiksdrejebog for at animere lokalsamfund til at gentænke sig selv og sikre fundamentet for et indkøbssted.  

- I landdistrikterne har indkøbsstedet en langt større betydning end blot det at handle ind. Det er også her, man køber medicin, frisk bagerbrød og frisksmurte sandwich, henter pakker og meget andet. Det er her man mødes i det daglige. Dagligvarebutikken er med andre ord livsnerven i landsbyerne. Og borgerbutikkerne, som vi kalder dem, har indtil nu været en kæmpe succes og har været svaret for mange af de landsbyer, hvor andelsbevægelsen før var grundstammen i udviklingen, siger Brian Videbæk.

Borgerinvolvering

Han fremhæver særligt den borgerinvolveringseffekt, som har vist sig at have stor betydning for butikkerne.  

Som et eksempel nævner han, at borgerne i Jordrup ved Kolding har indsamlet 2,4 mio. kr. på under et år for at kunne overtage, totalmodernisere og genåbne deres lokale dagligvarebutik. Nu som en del af kæden Min Købmænd under Dagrofa. Tidligere var det en Dagli’Brugsen. 

- Butikken står knivskarpt og er endnu et eksempel på den “borgerinvolveringseffekt”, som vi ser rundt i hele landet. Det kan sagtens lade sig at gøre at drive dagligvarebutik på landet, men det kræver noget af alle parter, siger Brian Videbæk.

Ugen efter åbningen af butikken i Jordrup tog han turen til endnu en borgerstøttet dagligvarebutik. Borgerne i Veflinge på Fyn har på et halvt år samlet over 1,2 mio. sammen til at overtage og totalmodernisere butiksanlægget.

Endnu en borgerbutik i Dagrofas pipeline ligger i Hovborg mellem Grindsted og Holsted, som åbnede den 28. september. Og den 12. oktober var turen kommet til Min Købmand i Tuse ved Holbæk.

Robuste

Selv om borgerbutikken i sig selv ikke er en garanti for bedre butiksdrift – en ny discountbutik i nærheden kan ændre konkurrencen – så har de ifølge Brian Videbæk vist sig robuste og overlevelsesdygtige.

- Opskriften på succesen for borgerbutikkerne er sammenhold og deraf følgende loyalitet, hvor man ofte handler i sin lokale butik, fordi man selv har været en del af redningsaktionen. Det puster nyt liv i butikken, som også bliver det naturligt samlingspunkt i lokalsamfundet, hvor man møder naboer, venner og bekendte, siger Brian Videbæk.

Af de mere end 100 borgerbutikker, der er åbnet de seneste 10 år, vurderer Brian Videbæk, at otte er blevet lukket. Men herefter er fem genåbnet igen med måske en ny købmand i spidsen.

- Købmanden lejer sig typisk ind butiksanlægget, som er købt og moderniseret af de lokale borgere. Som selvstændig erhvervsdrivende kan der været lidt andre driftsmuligheder, end hvis butikken er ledet af en ansat, hvor der er overenskomstmæssige krav til løn og pension. Men det er nu mit klare indtryk, at rigtig mange borgerbutikker er i så god drift, at det giver både en god indtjening til købmanden og råd til at have tilstrækkeligt med ansatte til at drive butikken, siger Brian Videbæk.

Kraka-rapport: Købmandens DNA er en central del af lokalsamfundet

At købmanden spiller en nøglerolle i lokalsamfundet, var også konklusionen i en rapport, som sidste år blev udgivet af Kraka Advisory. Rapporten var bestilt og betalt af købmandsfonden KFI Erhvervsdrivende Fond

”Den frie købmand er vellidt blandt sine kunder, der beskriver ham eller hende som professionel, kompetent og rar. Samlet set giver kundernes beskrivelse af deres lokale købmand indtryk af, at de opfatter deres relation som personlig,” står der i en konklusion i rapporten.

Flere end 75 pct. af kunderne siger i rapporten, at god service og imødekommende personale er en af grundene til, at de handler hos købmanden.

Rapporten kommer med anbefalinger til, hvordan landsbyer kan fastholde og udvikle de dagligvarebutikker, som de senere år er dukket op under betegnelsen borgerbutikker.

Rapportens forfattere; seniorrådgiver Hanne Wittorff Tanvig og lektor Lise Byskov Herslund fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, foreslår bl.a., at der etableres netværk og rådgivning særligt til fordel for mindre landsbysamfund, der står overfor at ville etablere en ny købmand eller allerede har en, som bør udvikles.

Det sker på baggrund af feltstudier i 18 butikker i foråret 2022. 

De opridser følgende spørgsmål som:  Hvilke muligheder er der? Hvad fungerer andre steder? Hvordan tegner fremtidige løsninger sig? Hvad kan og vil vi? Hvordan skal vi nå dertil? Hvordan skal vi sikre fortsat samarbejde, udvikling og drift osv.? 

I medierne omtales de nye købmænd det ofte som ”borgerdrevne købmænd” eller af købmandssektoren, bl.a. engrosvirksomheden Dagrofa, som ”borgerbutikker” eller ”borgerprojekter”.

De to forfattere har valgt at bruge betegnelsen ”nye købmænd” som en overordnet samlebetegnelse, da de mener, at ikke alle butikkerne er ”borgerdrevene” i bogstavelig forstand.

I 2021 afsatte staten 18 mio. kr. til en treårig støtteordning til ”borgerdrevne dagligvarebutikker”. Omtrent samtidigt gav Dagrofa sit samfundsløfte, hvor man mod deltagelse fra landsbysamfundene efter en række kriterier lovede at give støtte fra koncernens side med rådgivning og økonomisk støtte.