Madspildet i Norden mindskes ikke i den takt, der er nødvendig for, at vi kan nå vores globale mål om at halvere madspildet inden 2030.

Derfor kommer en forskergruppe fra Karlstad universitet i Sverige nu med en række konkrete anbefalinger til, hvordan madspildet kan gøres mindre i Norden. 

Det sker i en ny rapport, der konkluderer at frivillige indsatser ikke rækker, men at der i stedet er brug for politiske værktøjer for at nedbringe madspildet. 

De syv forslag omfatter blandt andet restriktioner for butikskampagner, videreudvikling og regulering af datomærkning, et styrket nordisk samarbejde og bedre information til forbrugerne. 

Ifølge rapporten viser forskning, at der er mere spild i butikkerne, når reklameartikler ikke sælger, eller når andre lignende varer sælger mindre. Tilbud som 'køb to til nedsat pris' resulterer også i, at vi får mere mad med hjem end planlagt. Derfor bør kampagner begrænses til, når der er et overskud af friske fødevarer, der skal sælges for at undgå spild, lyder anbefalingen. 

Madspild øverst på agendaen

Rapporten er en del af det udvidede samarbejde om madspild, der er blevet sat i gang på nordisk niveau, og som netop er givet videre til Nordisk Ministerråd. 

– Vi har ikke råd til at blive ved med at smide maden ud. Madspild skal sættes øverst på dagsordenen og gøres til et centralt tema i forhold til klima, miljø, beredskab og økonomi, siger Nordisk Ministerråds generalsekretær Karen Ellemann. 

– Vores ministre har lagt ambitionsniveauet højt og vil halvere madspildet inden 2030 og styrke det nordiske samarbejde på dette område. Det viser, at vores region er klar til at trække i førertrøjen og gå forrest for at mindske madspildet, siger hun. 

Formålet med rapporten er, at landene i regionen skal blive bedre til at lære af hinanden og af de tiltag, der allerede er sat i værk. Derudover præsenterer rapporten på en informativ måde en række anbefalinger til, hvordan de nordiske lande kan arbejde aktivt for at mindske madspildet.

– Det handler om alt fra at implementere effektive politiske redskaber, som kan mindske spild, til at styrke det nordiske samarbejde og stille tydeligere krav om udveksling af informationer samt evaluering og rapportering af madspild, siger Helén Williams, som er docent i miljø- og energisystemer og en af forfatterne bag rapporten.