Klimarådet lægger op til en egentlig forbrugsafgift på kød, hvis Danmark skal nå sit klimamål om at sænke udledning af CO2 med 70 pct. i 2030 sammenlignet med 1990.

Landbruget står for ca. 30 pct. af CO2-udledningen i Danmark. Derfor har et ekspertudvalg under den aarhusianske økonomiprofessor Michael Svarer i spidsen tidligere i februar anbefalet at pålægge landbruget en CO2-afgift. Det gælder både dyrehold og lavbundsjorde.

Derimod skal de varer, som bliver købt i f.eks. dagligvarebutikkerne, ifølge ekspertudvalget gå fri for en CO2-afgift, da vurderes til at have en meget begrænset effekt på klimaet sammenlignet med en afgift direkte på produktionen.

Imidlertid mener regeringens klimarådgiver, Klimarådet, at det bliver nødvendigt også at indføre en afgift på kød og andre varer, der udleder CO2, som skal betales af de danske forbrugere. Det skriver DR.dk.

Derfor foreslår Klimarådet en endnu højere afgift på kød i form af forbrugsafgift end de 4,5 kr., som Svarer-udvalget ligger op til i den dyreste model for landbrugets produktion og i sidste ende forbrugerne. 

- Det er fordi, at vi også ser på det globale fodaftryk for Danmark og ikke kun på de nationale mål, som Svarer-udvalget har fokuseret på i særlig grad, siger Klimarådets formand, Peter Møllgaard, til DR.dk.

Global påvirkning

En afgift på f.eks. kød i dagligvarebutikken vil påvirke prisen, uanset om det kommer fra Danmark eller New Zealand. Omvendt vil en afgift på landbrugsproduktionen kun ramme de danske landmænd, der er omfattet af afgiften.

De Radikale mener, at oksekød samlet set bør stige med 20 kr. pr. kg. Partiets klimaordfører Samira Nawa er erkender, at Svarer-udvalget fravalg af en forbrugsafgift gør det sværere at få en sådan afgift gennemført politisk.

Svarer-udvalget foreslår tre forskellige modeller for landbruget, der vil pålægge erhvervet C02-afgifter på enten 150, 375 eller 750 kr. per ton CO2.  Hvis politikerne gennemfører model 1 med de højeste afgifter på 750 kr. per ton CO2 forventes det f.eks., at 500 gram hakket oksekød stiger med 4,50 kr. i køledisken, mens model 2 og 3 vil hæve prisen med henholdsvis 2,30 og 1,40 kr.

Oplægget fra Svarer-udvalget skal drøftes ved en såkaldt grøn trepart, der består af regeringen, interesseorganisationerne Landbrug & Fødevarer, Dansk Industri, Danmarks Naturfredningsforening og Kommunernes Landsforening samt fagforbundene Fødevareforbundet NNF og Dansk Metal. Desuden deltager den grønne tænketank Concito som en særskilt videnspart.

Forventningen er, at den endelige model for en CO2-afgift på landbruget vil være færdigbehandlet i år.

Frygt hos økologerne

Mens eksperter og politiker drøfter afgift på produktion og forbrug, så frygter de økologiske landmænd med dyr på marken at blive hårdt ramt af en ny CO2-afgift.

Konventionelle landmænd kan modsat økologerne bygge nye CO2-reducerende staldanlæg, hvor køernes urin og afføring håndteres på en særlig måde, og de kan give køerne fodertilsætningsstoffer, som får køerne til at bøvse og prutte mindre.

Økologisk Landsforening mener derfor, at der også skal være fokus på dyrevelfærd og biodiversitet, når modellen for en ny CO2-afgift skrues sammen.

- For hvis vi ønsker et bæredygtigt landbrug, så handler det også om dyrevelfærd, plads til natur og et renere vandmiljø, siger Sybille Kyed, der er landbrugs- og fødevarepolitisk chef for Økologisk Landsforening til TV2 Nyhederne.