Arla udnævner ny direktør fra egne rækker

Leverandører - Navne 10. okt 2024 -
This describes the image
Kamilla Korsgaard Svane Foto: Arla
  • Kamilla Korsgaard Svane bliver ny Senior Director Foodservice i Arla Danmark.

Skrevet af: Freja Mogensen

Arla Danmark får fra 1. november 2024 ny seniordirektør for foodservice, når Kamilla Korsgaard Svane tiltræder stillingen.

Selvom rollen er ny, har hun allerede været en del af Arla Danmark i fire og et halvt år. Kamilla Korsgaard Svane blev en del af Arla Danmark i 2020 som chef for kommerciel udvikling og senere i 2023 som direktør for kundeudvikling.

– Jeg glæder mig meget til at komme ud og møde kunderne og snakke med dem om, hvad de forventer af Arla, og hvordan samarbejdet kan blive endnu bedre fremover. Arla er en virksomhed, der i forvejen leverer meget til mange kunder, men det mindsker ikke behovet for fortsat at udvikle nye spændende produkter og konstant at arbejde på at blive en endnu bedre samarbejdspartner for vores kunder, siger Kamilla Korsgaard Svane.

Henrik Lilballe, Managing Director i Arla Danmark, ser det som en stor fordel for firmaet, at hun allerede kender Arla og kunderne.

– Derfor er jeg heller ikke i tvivl om, at Kamilla bliver en succes i jobbet som Senior Director Foodservice, og jeg ser frem til vores fortsatte samarbejde, siger han.

Opdateret 10. okt 2024