En ny analyse fra Dansk Erhverv viser, at omkring 19,3 mia. kr. går tabt, fordi mange unge farer vild i uddannelsessystemet efter grundskolen.

Ifølge analysen svarer tabet til ca. 45.000 fuldtidsbeskæftigede.

Dansk Erhverv konkluderer, at der i vidt omfang er tale om forudsigelige nederlag for unge, der for ofte mødes af et uddannelsessystem, som de unge ikke har faglige eller personlige forudsætninger for at klare.

Nederlag kan ramme hårdt

Brian Mikkelsen, adm. direktør i Dansk Erhverv, siger: 

- Vi ser, at der er store menneskelige og samfundsøkonomiske konsekvenser af den måde, vores uddannelsessystem er skruet sammen på i dag. Et frafald kan være dét personlige nederlag, der gør, at man aldrig får en uddannelse. Vi skal være langt bedre til at gribe de unge tidligere og ikke lukke dem ind på en uddannelse, de aldrig havde evner for at gennemføre. Der er brug for at reformere og investere i tiltag, der møder de unge i øjenhøjde og sikrer flere unge en uddannelse, der kan bruges på arbejdsmarkedet, mener han.

Dansk Erhverv når frem til, at alt for mange unge ender med at læse noget, de ikke bruger, eller falder fra en uddannelse, inden de finder den rette vej. 

Samtidig har mange unge, som aldrig får en uddannelse, forsøgt en del og tilbragt lang tid i uddannelsessystemet, men altså uden at lykkes.
 
Omvej på fire år

- Vi bruger milliarder af kroner på frafald og omveje. Det er dyrt for samfundet, men også et alvorligt problem for den enkelte, at man farer vild i uddannelsesjunglen og knækker nakken på gentagne nederlag undervejs. Vi tror på, at vi kan reformere uddannelsessystemet, så der skabes langt smidigere veje gennem systemet for langt flere unge, siger Brian Mikkelsen.

I gennemsnit bruger unge, der får en erhvervskompetencegivende uddannelse, cirka fire år på omveje. Af de fire år bruges omkring halvdelen på uddannelse med tilskud og SU, og potentiel arbejdskraft går tabt.

Foreslår erhvervsrettet HF

- Vi ser blandt andet, at mange med lavere karakterer falder fra gymnasiet eller slet ikke bruger deres studenterhue. Dansk Erhverv foreslår derfor et adgangskrav på 6 til gymnasiet, så vi primært lukker dem ind, der har forudsætningerne for at få en god studentereksamen, som de bruger efterfølgende. Samtidig skal der være stærke alternativer til dem, som gerne vil noget andet. Her foreslår vi, at man laver en ny erhvervsrettet HF. Det er blot et eksempel på, hvordan vi kan gøre vores system bedre, siger Brian Mikkelsen.