Butikkerne må give op i jagten på arbejdskraft

Interesseorganisationer 23. nov 2023 -
This describes the image
Butikkerne må give op eller finde mindre kvalificerede til at varetage arbejdet. Dagligvarehandlen
  • Det er blevet sværere at finde de rette, kvalificerede medarbejdere. 

I første halvdel af 2023 måtte handelsvirksomheder 12.500 gange opgive at finde en medarbejder, eller finde en med andre kvalifikationer. Det udgør hver fjerde rekrutteringsforsøg.

Blandt de forgæves rekrutteringsforsøg er butiksassistenterne de næst sværeste at rekruttere. Her var det i første halvdel af 2023 3.800, en butik ikke fandt, hvad de søgte efter.

Det skriver DSK, De Samvirkende Købmænd, i en pressemeddelelse.

Det er heller ikke, fordi ledighedsprocenten tilgodeser efterspørgslen. Med et niveau på 2,9 procent er ledigheden fortsat meget lav siden udgangen af 2021, selvom den har oplevet en lille stigning, og det mærker man altså i dagligvarehandlen. Dog ikke nede på samme niveau som inden finanskrisen.

Samtidigt har erhvervsuddannelserne problemer at optage elever, der har lyst til at gøre karriere i branchen, hvilket også afspejler sig i tallene.

De Samvirkende Købmænd har dog et udkast til en plan til, hvordan en løsning skal se ud på problemet.

- At have de rette medarbejdere og de rette kompetencer er en forudsætning for at drive virksomhed - herunder butik. Derfor er det helt afgørende at vi tilgodeser virksomhedernes ønsker for at sikre tilgangen til arbejdskraften, og at vi f.eks. sikre, at nogle af de grupper, der har en svagere tilknytning til arbejdsmarkedet, kan finde beskæftigelse, siger Jannick Nytoft, adm. direktør for De Samvirkende Købmænd.

Brancheorganisationen ønsker generelt mere smidighed med reglerne om fleksjobbere.

  1. At der arbejdes for at styrke erhvervsuddannelserne endnu mere, herunder ikke mindst de merkantile af slagsen.  
  2. At overenskomsterne generelt bør underkastes et serviceeftersyn med fokus på virksomhedernes daglige administration af reglerne og et ønske om generelt at skabe mere fleksible vilkår på arbejdsmarkedet f.eks. i form af mindre rigide regler for deltidsansættelser.  
  3. At reglerne for ansættelse af fleksjobbere og lignende gøres mere smidige og fleksible, så denne slags ansættelser bliver mere attraktive og mindre byrdefulde for virksomhederne.  
  4. At detailhandelsbrancherne og regeringen i samarbejde udvikler og udbreder en guide, der på nemmest mulige og mest tilgængelige måde hjælper virksomhederne gennem regler, faldgruber m.m., når det kommer til fleksible ansættelser,  
  5. At det politiske fokus på regelforenkling styrkes betydeligt, så ressourcer kan frigives fra bl.a. administration og lignende til mere værdiskabende arbejde, herunder udvikling af nye og mere effektive arbejdsgange.

Det er rengøringsassistenter, der er sværest at rekruttere. Her har virksomhederne fundet alternativer eller opgivet 4.560 gange i første halvdel af 2023.

Opdateret 23. nov 2023