Har vi forbrugere de købstæder og den lokale detailhandel, vi fortjener?

Som udgangspunkt er svaret vel ja, for bymidternes forfald og butikslukninger i landdistrikterne skyldes jo først og fremmest, at mange forbrugere har svigtet det lokale butiksliv til fordel for nethandel, storcentre og de såkaldte aflastningsområder – også mange steder, hvor der bestemt ikke var behov for at aflaste bymidterne.

Byrådspolitikere har altså et medansvar, fordi også de har svigtet det lokale butiksliv i higen og søgen efter tiltag og et detailhandelsindeks bedre end nabobyens, der så gjorde samme med det resultat, at vi i Danmark har markant flere butikskvadratmeter pr. indbygger end de lande, vi normalt sammenligner os med. Eller fordi ”byrødderne” havde ideologisk kvababbelse over byplanlægning. ”Lad nu forbrugerne bestemme”, var mantraet.

Resultatet ser vi nu med de nødlidende bymidter i selv større købstæder, der har en selvforstærkende effekt, koster arbejdspladser og hele det liv, som rigtige butikker skaber. Jeg har intet som helst imod genbrugsbutikker, caféer, solcentre eller ejendomsmæglere, men det er altså de lokale, gerne unikke udvalgsvare-forretninger, landsdækkende kædebutikker og ikke mindst dagligvarehandlen, som skaber kundestrøm.

Mismodet med de døde bymidter, som forstærker urbaniseringen omkring de allerstørste byer på bekostning af små- og mellemstore byer, forringer ejendomsværdier og skaber utryghed, er nu så udbredt, at byrådspolitikere, regering, folketing og EU omsider tager udviklingen alvorligt.

Berøringsangst hos erhvervsorganisationer

De Samvirkende Købmænd, Landdistrikternes Fællesråd m.fl. har i årevis råbt vagt i gevær, mens der kommunalt og hos de største erhvervsorganisationer har været en vis berøringsangst i forhold til emnet, for tænk dog, hvis tiltag ville indebære en indskrænkning af kommunal selvbestemmelse og/eller begrænsning af markedskræfter.

Alternativet til ”pisk” er som bekendt ”gulerod”.

Jeg blev derfor meget glad, da erhvervsminister Morten Bødskov for nogle måneder siden kontaktede mig og spurgte, om jeg ville påtage mig den opgave at blive formand for det Indstillingsudvalg for bæredygtig byudvikling, som de kommende par år skal investere 140 mio. kr. i bymidterne i byer med 4.000-20.000 indbyggere, som er hårdt ramt af butiksdød.

Pengene kan efter nærmere kriterier, som udvalget fastlægger efter sommerferien, gå til etablering af bysamarbejder i bymidter, langsigtet strategisk udvikling af bymidter, omstilling af lokale bymidteerhverv og fysisk omstilling af bymidter.

Og jeg håber virkelig, at kommunerne, handelsstandsforeningerne, byerhvervene og civilsamfundet i det hele taget til efteråret vil bruge tid og måske også lidt lokale penge på at komme med kreative ansøgninger til puljen. Og meget gerne projekter, der på én gang skaber mere liv i bymidterne, flere erhverv og mere beskæftigelse, omstilling til bæredygtighed – af hensyn til klima og miljø, men også økonomisk bæredygtighed – øget sammenhængskraft, social interaktion, tryghed ja, simpelthen, glæde ved at bo, hvor man bor.

140 mio. kr. er ikke mange penge, når vi i disse tider taler om flere hundrede milliarder til styrkelse af dansk forsvar, men 140 mio. kr. kan fornuftig fordelt godt igangsætte en række initiativer, som både kan gøre en forskel lokalt i byer, der får del i puljen, men også efterlignes af andre byer med behov for mere liv i hovedgaden.

Nu handler det simpelt hen om at vende udviklingen – fra tre årtier med flere aflastningscentre til en fremtid med vækst i bymidterne.