Aarhus-Meny konverteres til en topmoderne Spar

Dagrofa 12. aug 2020 -
This describes the image
Spar International Teglholmen Arkivfoto: Helle-Karin Helstrand

Den gamle Meny-butik på Tornebakken i Risskov skal nu bygges om til en moderne Spar-butik, mens kunderne i Aarhus kan handle i en et år gammel Meny i den anden ende af Aarhus-bydelen Risskov eller på Langenæs, hvor kæden også har en butik.

- Butikken i Risskov skal moderniseres, og vi har i Dagrofa-koncernen vurderet, at den modernisering vil have det bedste perspektiv i Spar-regi. Den nye Spar vil, udover kædens normale sortiment, lokal-tilpasse udvalget af daglig- og specialvarer til det lokalområde, som butikken ligger i. Meny Brynet ligger under tre km væk, så man kan sige, at vores kunder får det bedste fra begge verdener i deres nærområde, siger Brian Videbæk Kristensen, chef for Butiksudvikling.

Den nye Spar i Risskov bliver en del af Dagrofas omfattende moderniseringsplan for kæden, skriver Dagrofa i en pressemeddelelse.

- Vi er meget glade for muligheden for at åbne Spar i Risskov som et led i vores moderniseringsplan. Kunderne kan se frem til et moderne og tidssvarende dagligvarekoncept, hvor kundeoplevelsen og lokal nærhed er øverst på dagsordenen. Man skal føle sig hjemme som kunde i Spar, siger Richo Boss, kædedirektør for Spar, Min Købmand og Let-Køb.

Rasmus Thorsø Johansen, som er selvstændig købmand i Spar Grenaa, bliver også købmand i den nye Spar.

Meny på Tornebakken har sidste åbningsdag d.30 september, og Spar åbner dørene dagen efter d.1 oktober.

Opdateret 10. nov 2020