Aldi og Red Barnet leverer mad til sårbare familier

Aldi 6. maj 2020 -
This describes the image
Foto: Chris Linde
Skrevet af: Søren Tougaard

Det er gået hårdt ud over madbudgettet i sårbare familier, at alle har været derhjemme, og at børnene ikke har fået frokost og mellemmåltider i daginstitutioner og skoler. I nogle familier er der ligefrem mangel på mad, lyder meldingen fra Red Barnet.

Derfor kan flere end 650 familier og 1.500 børn landet over nu se frem til at få leveret en kasse med sunde og friske fødevarer lige til døren i dag og i morgen.

Det sker blandt andet takket være en bevilling på 300.000 kr. fra Socialministeriet og et samarbejde med mellem Red Barnet og Aldi Danmark.

- Aldi har hver dag kontakt med en masse kunder, hvor vi kan bidrage til at øge synligheden for Red Barnets arbejde og samtidig være med til at give en masse børnefamilier en håndsrækning nu, hvor der i særdeleshed er brug for det. Coronakrisen har ramt hele samfundet – men det er især de sårbare familier, der lider under krisen. Derfor er vi glade for, at vi kan sende en stor kasse med gode, sunde og friske dagligvarer direkte ud til de mange familier, der har brug for hjælp, siger Finn Tang, adm. direktør i Aldi Danmark.

Familierne, som modtager madkassen, er henvist af kommunen til Red Barnets sociale aktiviteter i lokalforeningerne.

Madkassen indeholder et bredt udvalg af dagligvarer som brød, pålæg, grøntsager, frugt, mejeriprodukter, sæbe og lidt sødt til forkælelse og hygge.

Sammen med madkassen får familierne opskrifter, som kan inspirere til hyggeligt samvær i køkkenet.

Opdateret 10. nov 2020