Walmarts salg runder 3.000 mia kr.

Walmarts salg runder 500 mia. dollars. Til gengæld faldt årets driftsresultat med 10 pct.

Doug McMillon. Foto: Walmart

Verdens største detailgigant, amerikanske Walmart, har netop præsenteret selskabets forskudte årsregnskab, der viser en forbedring i toplinjen på 3 pct. til samlet 500,3 mia. dollars, eller hvad der svarer til svimlende 3.017 mia. kr.

Særligt Walmarts e-handelsforretning vokser eksplosivt med en vækstrate på 44 pct.

Selv om Walmarts omsætning aldrig har været højere, faldt driftsresultatet alligevel med 10,2 pct. til et niveau på 20,4 mia. dollars eller 123 mia. kr.

Trods faldet i driftresultatet, er Walmarts president and adm. direktør Doug McMillon  tilfreds med resultatet.

– Vi har godt momentum i vores forretning med solide vækstrater i Walmart U.S., Sam’s Club and International, siger Doug McMillon.

Walmart tæller i dag mere end 11.700 butikker under 59 kæder i 28 lande verden over.

Ifølge Walmart handler 270 mio. kunder og medlemmer hver uge i Walmarts butikker eller onlinebutikker.