Walmart-ejede Asda skifter topchef

Asda er trængt af discountkæderne Aldi og Lidl i Storbritannien. Foto: Walmart

For anden gang på mindre end to år får den britiske dagligvaregigant Asda ny øverste chef. Det er der den hidtidige viceadm. direktør i Asda, Roger Burnley, der fra årsskiftet rykker et trin opad i hierarkiet, hvor han afløser Sean Clarke.

Clarke kom til Storbritannien i sommeren 2016 for at rette op på en kriseramt kæde, der mere end nogen anden af “de fire store” i markedet tabte omsætning og markedsandele – især som en følge af de tyske discountkæder Aldis og Lidl kraftige vækst.

Efter en ‘pause’ skal Sean Clarke ifølge oplysninger i de britiske branchemedier fortsætte i et indtil videre ukendt job hos verdens største detailhandler Walmart, der ejer Asda. Han har arbejdet 21 år i Walmart og kom til Storbritannien fra en topchef-post i Kina.

 

 

 

DEL
Forrige artikelDetailhandlen udnytter Halloween
Næste artikelIt-kriminalitet rammer mange detailvirksomheder
Jesper Veber Knudsen
Har i mere end 15 år siden uddannelsen på Danmarks Journalisthøjskole beskæftiget sig med erhvervsjournalistik om især detailhandel og fødevarer. Før Dansk Handelsblad har han bl.a. arbejdet på Foodwire.dk, Økologi & Erhverv og som medredaktør på Levnedsmiddelbladet. Er daglig leder af bladets redaktion og skriver især nyheder og analyser.