Veganerkampagne runder 20.000 tilmeldinger

Flere har tilmeldt sig 'Veganerudfordringen', der går ud på at spise vegansk i 22 dage

Screendump

Hos foreningen Dyrenes Alliance mærker man en stigende interesse fra folk, der ønsker en hverdag uden kød.

I weekenden rundede foreningens fødevarekampagne ‘Veganerudfordringen’ således 20.000 tilmeldte.

VeganerUdfordringen går ud på at prøve at spise vegansk i 22 dage, og som deltager får man gratis hjælp og vejledning i at spise plantebaseret, ligesom man kan få sin egen personlige mentor.

– Vi har oplevet overvældende positiv respons fra vores deltagere – at spise vegansk har nemlig ikke kun god samvittighed som bivirkning, mange oplever også fornyet energi og forbedringer i deres helbred, udtaler kampagnechef i VeganerUdfordringen, Mia Sommer, i en pressemeddelelse.