Vagthund udvider Tesco-undersøgelse

Den uafhængige britiske regnskabsvagthund, Financial Reporting Council, FRC, har inddraget Tescos regnskaber tilbage til 2011-2012 i sin kulegravning af de forhold, som fik dagligvaregiganten til at nedjustere overskudsforventningerne helt ekstraordinært sidste efterår.
Tescos egen undersøgelse viste tidligere en overdrivelse af overskuddet i det igangværende regnskabsår på 263 mio. pund - 2,5 mia. kr. - og en lang række ansatte på højt niveau har været suspenderet i måneder, mens yderligere undersøgelser står på. Afsløringerne af de ulovlige forhold fandt sted ganske kort tid, efter at en ny topchef, Dave Lewis, var tiltrådt.
Nu går vagthunden FRC imidlertid længere tilbage i tiden i bestræbelserne på at få afdækket, hvor længe der er blevet fi flet med tallene.
Nye leverandørkontrakter
I centrum af skandalen står bogføringen af gigantens mellemværender med sine leverandører.
Ifølge flere kilder er der nogle komplekse afregningssystemer med leverandørerne, som kan få den hjemlige markedsføringstilskudsjungle med penge frem og tilbage mellem parterne til at virke enkle.
Tescos samhandel med leverandørerne ser imidlertid ud til at stå over for en mindre revolution. Ifølge The Sunday Times skal de gamle aftale mellem parterne afløses af mere gennemsigtige kontrakter, bl.a. baseret på størrelsen af salget i Tescokoncernens butikker.
Torsdag 8. januar - efter Dansk Handelsblads deadline - skal Tesco selv have præsenteret ændringerne i forbindelse med offentliggørelsen af resultaterne for tredje kvartal af regnskabsåret.
Det sker som et vigtigt led i bestræbelserne på at få genetableret tilliden til selskabet.
Samtidig bliver der ifølge avisen annonceret en større nedskæringsplan, der vil koste mange jobs i koncernen.

Resten af indholdet 
er kun for medlemmer.

Prøv 4 uger gratis