Vækst i salg af bæredygtigt irsk kød

Irlands fødevareeksport stiger år for år, bl.a. til danske forbrugere.

Køer på irsk eng, hvor de bliver opdrættet stort set hele året rundt. Foto: Bord Bia.

Salget af irske fødevarer til danske forbrugere er i de seneste år steget betragteligt.

Den irske fødevarestyrelse oplyser i en meddelelse, at især kød fra bæredygtige irske landbrug er populært i Danmark. Det gælder salget af fjerkræ, som er steget med 76 pct. siden 2016. Også salget af irsk oksekød i Danmark er i vækst med 19 pct. i forhold til 2016, ligesom salget af irsk svinekød er steget med 11 pct. siden 2016.

Væksten omfatter også den danske import af irsk lammekød, som er steget med 15 pct. i forhold til 2016.

– Vi ved, at mange danskere er optaget af bæredygtighed, dyrevelfærd og en forsvarlig produktion af fødevarer. Det harmonerer rigtig fint med forholdene i Irland, hvor dyrene i vidt omfang bliver opdrættet på græs stort set hele året rundt. Irlands klima og grønne landskaber skaber optimale forhold for at drive landbrug, og det kan vi tydeligt se i lan-dets fødevareeksport, som er i vækst for ottende år i træk, siger Linda Madigan, Nordic Market Manager i Bord Bia, den irske fødevarestyrelse.

Irlands eksport af fødevarer er størst til Storbritannien, mens det øvrige Europa i høj grad også har fået øjnene op for irske fødevareprodukter.

DEL
Forrige artikelButikspersonale mangler ekspertise
Næste artikelOsuma-ejer tror på snarligt overskud
Henrik Denman
Uddannet som journalist på Danmarks Journalisthøjskole i 1983. Har skrevet om dagligvarehandel og detailhandel generelt siden 1986, først som redaktør af fagbladet DetailBladet 1986-2007 og siden 2007 som journalist på Dansk Handelsblad. Skriver nyheder og reportager.