Utilfredshed over ny fødevarelov

Coop og DSK er utilfredse med ny ændring af fødevareloven, som skal gøre op med såkaldte brodne kar

Foto: Folketinget/Christoffer Regild

Inden han stoppede som miljø- og fødevareminister, fremsatte Esben Lunde-Larsen et forslag om at ændre fødevareloven, så virksomheder med et afslappet forhold til reglerne kan idømmes hårdere sanktioner. En lovændring, der trådte i kraft 1. juli.

Virksomheder vil fremover kunne idømmes bl.a. tvangsbøder og karantæne i op til seks måneder, hvis de i tre ud af de fire seneste kontrolrapporter har fået anmærkninger, som de undlader at efterkomme. Det gælder også indskærpelser.

Som en del af arbejdet fik brancheforeninger og erhvervslivet mulighed for at afgive høringssvar, men politikernes lydhørhed har været til at overse, fremgår det af et fælles brev, flere parter efterfølgende har sendt til Miljøog Fødevareudvalget.

– Vores væsentligste ændringsønske var, at de skulle tage indskærpelserne ud af systemet, så det kun var, hvis man havde fået påbud, forbud og bøder, man ville blive omfattet af de nye regler. Det har de ikke efterkommet, siger Kirsten Jacobsen, seniorkonsulent i DSK.

Sammen med Coop, Landbrug & Fødevarer, Dansk Erhverv, Dansk Industri Fødevarer og Horesta har DSK gjort opmærksom på, at parterne er bekymrede over, at Miljø- og Fødevareudvalget ikke har imødekommet de nærmest enslydende høringssvar fra branchen.

– Man har faktisk ikke lyttet til det, vi har opponeret stærkest imod. Vi havde gerne set, at man havde haft en dialog om det, siger Elisabeth Schaldemose, afdelingschef for fødevaresikkerhed i Coop.

Undren i branchen

Som DSK og flere andre i branchen udtrykte Coop ønske om, at indskærpelser ikke blev omfattet af lovændringen. Først i et individuelt høringssvar og siden i det fælles bekymringsbrev.

– Vi bakker fuldt og helt op om det nye forslag om, at myndighederne får skærpede muligheder for at gribe ind over for de virksomheder, som begår grove lovovertrædelser igen og igen. Men vi er uforstående over for, at man ikke skelner mellem, hvilke sanktioner der er givet for at være en virksomhed med dårlig regelefterlevelse. Det forstår vi simpelthen ikke, man ikke har differentieret imellem, siger Elisabeth Schaldemose.

I et svar til Miljø- og Fødevareudvalget skriver Miljø- og Fødevareministeriet: ”Indskærpelser anvendes oftest over for førstegangsovertrædelser, med mindre overtrædelsen er bagatelagtig, og vejledning derfor vurderes tilstrækkelig. En førstegangsovertrædelse kan dog være så alvorlig, at den kræver en strengere sanktion, typisk bøde. Derfor bidrager indskærpelser til den generelle vurdering af en virksomheds evne og vilje til at overholde reglerne, og derfor er det hensigtsmæssigt, at indskærpelser medtages i vurderingen af, om en virksomhed skal kategoriseres som virksomhed med dårlig regelefterlevelse.”

Nu vil DSK følge situationen nøje og holde øje med, hvordan loven bliver håndhævet. – Vi skal sikre os, at det kommer til at virke på den måde, det var meningen – og at man får fat i de rigtige brodne kar, siger Kirsten Jacobsen.