Truslerne mod handelen øges

Handlen i Sverige er udsat for vold og trusler. Butikker lukker eller forlader udsatte områder. En kriminel bande kaprede for nylig en butik i Malmö i et døgn

En conveniencebutik i det centrale Malmö er flere gange blevet udsat for trusler og krav om beskyttelsespenge. Foto: Johan Erichs

I takt med at der er færre kontanter i omløb i samfundet, har kriminelle rettet søgelyset imod de steder, der fortsat håndterer kontanter. Det drejer sig især om afpresning og røverier mod små butikker i udsatte områder.

– Det er blevet hårdere. De angreb, som kriminelle i dag retter imod butikker, er blevet mere rå og brutale. Tidligere var der også trusler, men det var langt fra altid, at de blev ført ud i livet. I dag mærker vi, at truslerne ofte gennemføres, og det er skræmmende. De seneste års udvikling i Sverige har været rystende, mener Dick Malmlund, sikkerhedsrådgiver med en lang erfaring indenfor sikkerhedsarbejde i detailhandlen.

Forleden blev et konditori i Malmø udsat for væbnet røveri, og tidligere på efteråret blev en butik kapret af kriminelle, der truede ejeren til tavshed, alt mens de drev butikken og tog alle de penge, der kom ind i et døgns tid, inden svært bevæbnet politi slog til og arresterede dem.

Mørketal
Butikker med høj kontanthåndtering lever i farezonen.

– Men den reducerede kontantbeholdning fører også til, at flere kriminelle tyer til afpresning og bedrageri. Mange virksomheder bliver truet og afpresset. Nogle af truslerne bliver anmeldt til politiet, men mange butiksdrivende tier og imødekommer kravene fordi de ikke vil risikerer, at der sker noget med en selv, familien eller andre nærtstående personer.

– Mørketallet er meget stort. De sager, som jeg involveres i, begynder ofte med, at købmanden understreger, at der ikke skal foretages politianmeldelse, fordi det kan føre til øget risiko for vold.

I udsatte områder, såkaldte no-go-zoner, som der er 52 af i Sverige, er det kommet så vidt, at to købmænd i protest mod politiets svigt og samfundets manglende opbakning har valgt at lukke deres butikker – senest her i oktober.

– Problemet er, at den erhvervsdrivende, der anmelder sagerne til politiet, er helt overladt til sig selv, når retsmaskineriet er sat i gang, og risikerer at blive udsat for nye trusler og hævn i form af vold. Forudsætningen for, at folk tør anmelde, er, at de har politiets opbakning og en garanti for, at de forretningsdrivende bliver beskyttet, siger Dick Malmlund.

Beskyttelse
Hvis udviklingen får lov at fortsætte, kan den næste fase blive, at sager, der involverer beskyttelsespenge, vil stige.

Det vil betyde, at butikkerne løbende skal betale en sum til de kriminelle for at undgå trusler og repressalier.

– Hvis politiet ikke øger støtten til detailhandlere og andre forretningsdrivende, risikerer vi at få baltiske tilstande, hvor beskyttelsespenge ikke er usædvanlige. Det kan være beløb på 5.000- 30.000 kr. per måned.

Dick Malmlund forklarer også udviklingen med indvandringen fra andre lande.

– Købmænd fra andre kulturer og lande kan være vant til at betale for beskyttelse, og så bliver fænomenet mere rodfæstet, hvilket er skræmmende, siger han.

Et andet problem er, at forretningsdrivende i socialt belastede områder ikke får tegnet forsikringer eller får skyhøje præmier.

– Ofte bliver købmænd desperate og løser situationen på deres egen måde ved at acceptere “beskyttelse” eller at sætte sig til modværge, og begge dele er selvfølgelig helt uacceptabelt i et svensk samfund.

Indvandrere
Er det muligt at udpege de grupper blandt de forretningsdrivende, der har den største risiko?

– Jeg mener, at indvandrergrupper af helt naturlige grunde er de mest udsatte. De er mere sårbare end etniske svenskere, fordi de sjældent har rødder i det svenske samfund. En etnisk svensker har ofte kendskab til retsstatsprincippet og har større handlekraft. Næringsdrivende i udsatte områder lider også hårdere, eftersom politiet og redningstjenester klart har tilkendegivet, at de ikke rykker ind i de områder uden forstærket opbakning.

– Det er en katastrofe, da de har ret til at få den samme beskyttelse som alle andre i det øvrige samfund. Det er et spørgsmål, der tales alt for lidt om. Handelen må komme ud med en form for opråb, så samfundet og politiet vågner op. Desværre, tror jeg, udviklingen bliver værre, inden der bliver gjort noget, siger Dick Malmlund.

Vælger fra
Per Geijer er sikkerhedschef hos arbejdsgiverorganisationen Svensk Handel. Han mener, at de daglige forbrydelser i form af butikstyverier, trusler og chikane er det, som virkelig bekymrer de næringsdrivende.

– Disse aktiviteter er i dag blevet en form for hverdagskriminalitet. Mindre forbrydelser er blevet accepteret, både fra politikere og fra politiet, og det betyder, at man mister grebet om en voksende gruppe kriminelle, som laver denne type forbrydelser, der blandt andet påvirker dagligvarehandlen, siger Per Geijer.

Utrygheden vokser blandt de forretningsdrivende.

– Mange af vores medlemmer mener, at de ikke kan garantere sikkerheden for sig selv eller deres medarbejdere, og at de ikke har nogen støtte fra politiet. De oplever en følelse af, at samfundet svigter.

En aktuel rapport fra Stockholms Handelskammer viser, at hver 10. erhvervsdrivende overvejer at forlade udsatte områder. Der er områder, der i årevis er blevet holdt i et jerngreb af kriminelle netværk, eksempelvis i Södertälje syd for Stockholm.

– Konsekvensen bliver, at større virksomheder vælger ikke at etablere sig i bestemte områder, fordi de vurderer, at de ikke kan leve op til det ønskede arbejdsgiveransvar over for deres medarbejdere, og at arbejdsmiljøet er for usikkert. Det er alvorligt, fordi butikken normalt er et trygt omdrejningspunkt i lokalsamfundet, hvor du kan føle dig sikker og som en del af fællesskabet.

Mange erhvervsdrivende vælger af forskellige årsager ikke at politianmelde kriminalitet, fordi de frygter nye trusler, eller fordi det er for besværligt og meningsløst.

For at forenkle proceduren og hæve anmeldelsesniveauet, tilbyder Svensk Handel nu tjenesten Security Center.

– Det gør det enklere at anmelde forbrydelser via en app eller via vores hjemmeside. Udover at lave en politirapport informerer vi om aktuelle forbrydelser og kriminalitetsforebyggende foranstaltninger.