Tidligere DSB-topchef bliver bestyrelsesformand i Dagrofa

Jesper Lok har overtaget posten som bestyrelsesformand efter Tommy Korneliussen

Jesper Lok er ny midlertidig koncernchef for Dagrofa efter Per Thaus afsked. Foto: Carsten Andreasen/Polfoto/Ritzau

Tidligere topchef i DSB, Jesper Lok, er fra 1. juni bestyrelsesformand i Dagrofa.

Han overtager posten efter Tommy Korneliussen, der forlader dagligvarekoncernens bestyrelse.  Det fremgår af det offentlige cvr.

Jesper Lok er siden 1. marts topchef i et af landets største Facility Service-selskaber, Alliance+, der med købet af CS Nord A/S i november 2016 – udover rengøring – også er udbyder af kantineløsninger til virksomheder.

Som topchef har Jesper Lok her ansvaret for en omsætning på cirka 1,4 mia. kr.

Jesper Lok har endvidere en fortid som topchef for Falck Emergency samt flere ledende stillinger i A.P. Møller Mærsk-Gruppen.

Derudover har Jesper Lok en del bestyrelsesposter i blandt andet Danish Crown, hvor han er næstformand.

Næstformand Michael Holm Johansen forlader næstformandsposten, men bliver i bestyrelsen.

DEL
Forrige artikelNetto giver ideer til mindre madspild til minister
Næste artikelSyv danske feriesteder pryder Coca-Cola flasker
Helle-Karin Helstrand
Er uddannet på Danmarks Journalisthøjskole i 2000 og har stort set siden været tilknyttet Dansk Handelsblad. Har i perioder også arbejdet freelance på en lang række magasiner og fagblade. Skriver nyheder, reportager og redigerer avisens navnestof. Tager billeder og mindre videoer.