Tesco får grønt lys for grossistkøb til 31 mia.

Londis er en af de kæder, der fremover får varer fra en Tesco-ejet grossist. Foto: Wikimedia

Her til morgen har den britiske dagligvaregigant Tesco ifølge The Grocer fået myndighedernes accept af opkøbet af Booker. Booker er landets største grossistvirksomhed og forsyner en række kæder af mindre selvstændige butikker.

I sidste måned fik parterne et foreløbigt tilsagn om, at fusionen ville gå igennem, og nu er det helt officielt.

Tesco betaler hele 3,7 mia. pund for Booker, svarende til godt 31 mia. kr. Booker leverer varer til kæder af selvstændige nærbutikker og kiosker som Premier, Budgens og Londis.

Overtagelsen sker med virkning fra 1. marts i det nye år.

 

 

DEL
Forrige artikelSidste udkald for at købe julegaver over nettet
Næste artikelAsparges fejres med festival i 2018
Jesper Veber Knudsen
Har i mere end 15 år siden uddannelsen på Danmarks Journalisthøjskole beskæftiget sig med erhvervsjournalistik om især detailhandel og fødevarer. Før Dansk Handelsblad har han bl.a. arbejdet på Foodwire.dk, Økologi & Erhverv og som medredaktør på Levnedsmiddelbladet. Er daglig leder af bladets redaktion og skriver især nyheder og analyser.