Svensk kapacitet træder ind i Coop Danmarks bestyrelse

Karl Wistrand, en af Skandinaviens mest erfarne ledere inden for dagligvarehandelen, træder nu ind i bestyrelsen for Coop Danmark A/S og Coop Holding

Logo: Coop Danmark

Karl Wistrand har været direktør i to af Sveriges største dagligvarevirksomheder, ICA og Coop Sverige. I ICA sluttede han som finansdirektør, CFO, og siden har han været adm. direktør for Coop Sverige.

Han er i dag medlem af direktionen i Swedavia, der driver og udvikler 10 lufthavne i Sverige, herunder Arlanda.

”Med Karl Wistrand får vi dyb erfaring i både drift af detailhandel og finansiel styring ind i Coops bestyrelse, og jeg ser frem til samarbejdet,” siger bestyrelsesformand Lasse Bolander i en pressemeddelelse.

Der er tale om en udvidelse af bestyrelsen, hvor alle øvrige medlemmer fortsætter som hidtil, oplyser Coop Danmark.

DEL
Forrige artikelTesco henter rekordstor julehandel
Næste artikelShoppingcentre lokker kunderne med oplevelser
Søren Tougaard
Uddannet journalist fra DJH i 2005. Har herefter blandt andet mandsopdækket detailverdenen for Retail Institute Scandinavia og senest arbejdet som selvstændig journalist og kommunikationsrådgiver med fokus på detail, fødevarer og energi. Skriver nyheder, dybde og reportager.