SuperBrugs-direktør varsler ekspansion

Mikkel Banke Karlsson, formatdirektør i SuperBrugsen Foto: Helle-Karin Helstrand

Knap er snoren klippet til SuperBrugs nummer 231, der ligger ved havnefronten i Nr. Sundby, før formatdirektør Mikkel Karlsson varsler flere SuperBrugs-åbninger.

– Vi har et større antal nye butikker i støbeskeen til de kommende år. Men jeg kan hverken sætte dato på åbninger eller et præcist antal på, hvor mange det ender med. Det er ikke alt, vi har planer om, der lykkes, og slet ikke i det tempo, som vi gerne vil. Blandt andet kan nabohøringer og lokalplaner spænde ben eller udsætte, siger Mikkel Karlsson, der dog ikke selv kommer til at føre planerne ud i livet.

Han har fra årsskiftet overladt kæden til Jesper K. Andersen, der i dag er kædedirektør for Dagli’Brugsen. Selv skal han som konceptdirektør udvikle Coops koncepter med udgangspunkt i øget synergi. Dette var dog endnu ikke officielt, da han indviede Nr. Sundbys nye butik.

Mikkel Karlsson siger, at nye butikker kræver en unik placering a la den netop åbnede.

– Vi er ovre den tid, da vi bare åbnede nye butikker på en mark og så satsede på, at kunderne dukkede op. Så vil vi hellere forbedre de butikker, vi har, siger han. Det er dog ikke kun helt nye butikker, der kan gøre kæden større.

– Vi kigger i Coop hele tiden på, om vi har det rigtige butiksformat på det rette sted. Har vi ikke det, konverterer vi fra én kæde til en anden. Jeg vil ikke udelukke, at vi på den måde får flere SuperBrugser. I Silkeborg åbnede vi eksempelvis en SuperBrugs i et nyt butikslokale, der egentlig var tiltænkt Fakta, siger Mikkel Karlsson.

Det seneste års tid har tre Kvickly-varehuse skiftet logoet ud med et SuperBrugs-skilt. Til gengæld mister kæden to butikker ved årsskiftet, når den selvstændige Fensmark Brugsforening, der har en satellitbutik i Glumsø, skifter til Dagrofa.

Kontinuerlig udvikling

Nye butikker bliver indrettet efter det, som Coop kalder SM20 – eller SuperMarked 2020.

– Alle SuperBrugser er opgraderet efter koncept 15, den indretning vi lancerede i 2015. Men derudover er cirka 20 Coop-butikker omdannet efter koncernens skalerbare koncept, SM20, som kan indrettes i både Dagli’Brugsen, SuperBrugsen og Kvickly. Det indeholder blandt andet Brød Cooperativet, C-måltidsmarkedet med convenienceprodukter, et varmemodul i slagterafdelingen med ingredienser til et middagsmåltid, som kunderne får sat sammen efter eget ønske, samt en afdeling med Irma-varer. Jeg kan ikke sætte dato på, hvornår alle vores butikker er indrettet efter dette koncept, for jeg ser det ikke som et mål, at butikkerne skal skifte koncept med fem års mellemrum. I stedet skal vi konstant udvikle vores butikker, så kunderne hele tiden møder nyt, og de fleste butikker vil snart have dele af SM20-konceptet, siger formatdirektøren.

Øger markedsandel

Mikkel Karlsson er rigtigt godt tilfreds med de tal, han allerede nu kan se for regnskabsåret 2017, der slutter om knap to måneder.

– Vi ender med en omsætning, der formentlig runder 15 mia. kr. og et ganske godt resultat, som er bedre end 2016. Vores markedsandel er endnu en gang øget med 0,3 pct., så vi nu ligger på 12,3 pct. Som jeg ser det, er vi den eneste kæde ud over discountkæderne, der vokser, siger han.

Han forventer, at omsætningen næste år vil være status quo i den enkelte butik. Men markedsandelen skal øges yderligere.

– Jeg regner med, at dagligvaremarkedet generelt vil falde, og derudover vil vi måske åbne nye butikker allerede næste år. Men vi satser også på at tage en større andel af den omsætning, der i dag ligger i ”Horesta-segmentet”. Der ligger 60 mia. kr., som forbrugerne i dag spiser ude for – i stedet for at købe råvarerne eller færdigretterne i butikkerne, siger Mikkel Karlsson.

Det skal blandt andet ske med en udvidelse af C-måltidsmarkedet, der består af en lang række færdigretter, som Coop lancerede for knap to år siden.

DEL
Forrige artikelCoop vil sælge morgenmad og frokost
Næste artikelForbrugere frygter for betalingssikkerhed ved onlinehandel
Helle-Karin Helstrand
Er uddannet på Danmarks Journalisthøjskole i 2000 og har stort set siden været tilknyttet Dansk Handelsblad. Har i perioder også arbejdet freelance på en lang række magasiner og fagblade. Skriver nyheder, reportager og redigerer avisens navnestof. Tager billeder og mindre videoer.