Stor interesse for nye Dagrofa-butikker på landet

Cirka 50 lokalsamfund undersøger lige nu muligheden for at etablere nye Spar- og Min Købmand-butikker på landet

Foto: Henrik Frydkjær

Den demografiske udvikling med flere tilflyttere i de store byer og færre personer på landet udfordrer de mindre butikstyper som f.eks. Dagrofa-kæderne Spar og Min Købmand samt Coops Lokal- og Dagli’Brugsen.

I en nylig fremskreven prognose fra Retail Institute Scandinavia vil antallet af små supermarkeder og nærbutikker samlet set falde med 22 pct. over de kommende ti år, fra 856 i 2017 til 670 i 2017.

Trods de dystre udsigter har Dagrofas koncernchef Per Thau stor tiltro til, at Spar-kæden kan fortsætte med at udvide butiksnettet de kommende år, selvom der også kan være butikker som lukker på grund af den strukturelle udvikling, hvor folk flytter fra land til by.

I dag tæller Spar-kæden 140 butikker efter indlemmelsen af 24 tidligere Kiwi-butikker, og ifølge Per Thau er der plads til 200+ Spar-butikker på langt sigt.

Dagrofa vil dog ikke etablere Spar som egne butikker, så i hvor hurtigt et tempo, Spar-kæden vokser, afhænger i høj grad af interesse udefra fra købmænd og borgerforeninger.

Og især fra aktive borgerforeninger mærker Dagrofa en stigende interesse for at etablere nye butikker på landet.

– Lige nu har vi omkring 50 lokalsamfund, som er i gang med at kigge på et butiksprojekt. Hvor mange, der i sidste ende bliver realiseret, er svært at sige, men der er rigtig mange gode ting på vej. Der er en øget bevidsthed om nærhed. Vi vil gerne handle nært, og vi har derfor fået henvendelser fra flere og flere lokalsamfund, der godt kunne tænke sig en dagligvarebutik, fortæller Per Thau.

Drejebog hjælper borgere
En ting er et ønske om en ny dagligvarebutik. En anden er at realisere projektet, der kan virke som noget af en mundfuld for foreninger og aktive borgergrupper, der er afhængige af frivillige hænder.

Derfor har Dagrofa i samarbejde med DSK, arkitektfirmaet BK Nord og med økonomisk støtte fra KFI Erhvervsdrivende Fond sidste år lanceret hjemmesiden butiksdrejebogen.dk, der netop skal hjælpe borgergrupper med at etablere bæredygtige dagligvarebutikker i de mindre bysamfund.

Her kan borgerne hente erfaringer fra andre butiksprojekter rundt i landet og få mere viden om butiksdriften og de tre forskellige forretningsmodeller, der alle er en form for crowdfunding og derfor kræver risikovillig kapital.

Selv bakker Dagrofa økonomisk op om initiativet med en pulje på 70 mio. kr.

Pengene er dog ikke ensbetydende med, at alle projekter bliver realiseret, fortæller Per Thau.

– I sidste ende sætter vi også hånden på kogepladen i de her projekter. Det er der en masse borgere, der også gør. Og derfor siger vi også, hvis vi mener, det ikke er rentabelt at drive en butik, så på den måde prøver vi at holde realisme i de her projekter, så de ikke stikker helt af. Vi er jo ikke tjent med, at der åbner en butik i lokalsamfundet, der så lukker ned tre år senere. Det går ikke, siger Dagrofas koncernchef.

DEL
Forrige artikelEt vækstfuldt 2018
Næste artikelSvensk øko-kæde vil til København
Søren Tougaard
Uddannet journalist fra DJH i 2005. Har herefter blandt andet mandsopdækket detailverdenen for Retail Institute Scandinavia og senest arbejdet som selvstændig journalist og kommunikationsrådgiver med fokus på detail, fødevarer og energi. Skriver nyheder, dybde og reportager.