Stigende forbrug skal komme danske butikker til gode

Kommentar af adm. direktør Niels Ralund, FDIH Foreningen for Dansk Internet

Adm. dir. FDIH, Niels Ralund. Foto: FDIH.

2017 bød igen på en ny rekord i danskernes e-handel, da vi sidste år brugte 115 mia. kr. på nettet. Det er et voldsomt stort beløb, og der er udsigt til, at 2018 også bliver et hæsblæsende år for den digitale handel.

Mindst hver tredje forbruger vil putte endnu flere varer i de digitale indkøbskurve i 2018, og går det som i 2017, så kan alle brancher se frem til vækst i e-handlen. Altså udsigt til flere penge i kassen. Det kan vi kun glæde os over i detailhandlen, både online og offline. Nu håber jeg så på, at det øgede forbrug faktisk kan mærkes i danske butikker.

Danskerne køber mere og mere i udlandet via nettet, så ud af de 115 mia. kr. gik de 37 mia. kr. til udenlandske netbutikker, og e-handlen i udlandet voksede endda lidt hurtigere end den hjemlige e-handel. Det er en trist udvikling, som har stået på i flere år. Så den digitale grænsehandel er snart 4 gange større end fysiske grænsehandel, hvor vi smutter over grænsen efter billige øl, slik og sodavand.

Jeg synes, at e-handlen over grænserne ofte sker på ulige vilkår ikke mindst omkring momsbetaling. Derfor var da det også glædeligt, at Skat i sin årlige rapport om grænsehandel for første gang beskrev problemerne ved digital grænsehandel, endda over hele over 8 sider. Nu mangler vi bare, at ordene følges op af handling. Skat har allerede sat ekstra ressourcer af til kontrol, og der bliver brug for dem.

Farlige varer over grænsen

På listen over danskernes mest brugte netbutikker er 4 ud af 5 udenlandske, og nogle af dem kommer langvejs fra. Wish.com, der sælger alle mulige varer fra kinesiske virksomheder, er rykket op som nr. 5 på listen. Sitet lokker med varer til absurd lave priser, og det virker. Danskernes krejlersind fornægter sig ikke, så vi køber lystigt ind med blikket stift rettet mod prisen.

Udover lave priser for selve produkterne, så er fragten latterlig lav, og skulle pakken blive snuppet i en sjælden momskontrol, så refunderer flere butikker kunden for toldopkrævningen.

Som repræsentant for netbutikkerne er jeg selvfølgelig ærgerlig over, at mange kinesiske butikker snyder med told og moms, og at Post- Nord skal bringe 10 mio. Kina-pakker ud med underskud hvert år. FDIHs medlemmer betaler dyr fragt, høj moms og ikke mindst afgifter til myndighederne for tjek af de varer, de importerer.

Min ærgrelse kan jeg ikke bruge til noget, når hr. eller fru Jensen sætter sig til tasterne. Her taler jeg for døve øren om ulige konkurrence, snyd og huller i kassen hos SKAT og PostNord. Når varerne er billige, så køber vi, men vi tænker ikke over, hvorfor varerne er så billige.

Forbrugerrådet Tænk har for nylig undersøgt varer købt i kinesiske webshops. Konklusionen er klar. Kvaliteten er generelt ringe, og der er i flere tilfælde problemer med sikkerheden. Jeg undrer mig over, at kunderne ikke tænker nærmere over kvalitet og sikkerhed ved varerne. De kan være farlige, så de går i stykker, give elektriske stød eller indeholde forbudte kemikalier. Desværre er den sunde fornuft gemt langt væk, og jeg fristes til at citere mundheldet ”Ærgrelse over dårlig kvalitet huskes længe efter glæden over den lave pris er glemt.”

Jeg håber, at Skats ekstra indsats vil være med stoppe den handel.