Stadig stor interesse for fri-for-varer

Varer uden gluten, laktose og sukker er også populært blandt forbrugere, der ikke er intolerante eller allergiske

Varer uden gluten, laktose og sukker er stadig meget populære. Arkivfoto: Helle-Karin Helstrand

Sundhed fylder stadig mere i forbrugernes bevidsthed. For tiden ses det især på salget af de såkaldte fri-for-varer, hvor interessen fra forbrugerne stadig vokser.

I en ny undersøgelse fra AIM Create er 803 danskere blevet spurgt om deres køb af gluten- og laktosefri produkter samt produkter sødet med stevia.

11 pct. af de adspurgte svarer, at de ofte eller af og til køber produkter uden gluten, imens 13 pct. ofte eller af og til køber laktosefri produkter. Når det gælder Stevia-produkterne er det 21 pct.

Undersøgelsen viser også, at en diagnosticeret allergi eller intolerance kun er den tredje mest udbredte grund til at købe fri-for-produkter.

DEL
Forrige artikelGrillfeber booster omsætningen
Næste artikelNets vælger japansk  partner på mobilen
Jesper Veber Knudsen
Har i mere end 15 år siden uddannelsen på Danmarks Journalisthøjskole beskæftiget sig med erhvervsjournalistik om især detailhandel og fødevarer. Før Dansk Handelsblad har han bl.a. arbejdet på Foodwire.dk, Økologi & Erhverv og som medredaktør på Levnedsmiddelbladet. Er daglig leder af bladets redaktion og skriver især nyheder og analyser.