Spiritusbranchen ønsker lavere afgier

Vin- og Spiritusbranchen i Danmark opfordrer Folketinget til at sænke afgiften på spiritus for at mindske den omfattende grænsehandel med kendte spiritusmærker til billige priser.
Vin og Spiritus Organisationen i Danmark (VSOD) foreslår politikerne at sænke spiritusafgiften med det, der svarer til 10 kr. pr. flaske spiritus inkl. moms. Det vil koste 39 mio. kr. at sænke afgiften som foreslået.
Forslaget blev fremsat på en konference om grænsehandel og afgifter, som VSOD arrangerede forleden på Christiansborg.
VSOD henviser til beregninger fra Skatteministeriet, der viser, at en sænkning af afgiften med 10 kr. vil halvere grænsehandlen med spiritus.
- Vi vil gerne se en reduktion af spiritusafgifterne.
Det vil øge salget i de danske butikker med 15 pct. og trække salget af andre grænsehandelsfølsomme varer over grænsen til Danmark, og det vil delvist eller muligvis helt kunne finansiere det umiddelbare provenutab, siger Michael Holm, der er formand i VSOD og direktør i Diageo.
Usund adfærd Han siger, at danskernes grænsehandel er et problem bl.a. fordi det medfører et usundt adfærdsmønster. Når folk har kørt 2-300 km, skal bilen fyldes op.
- De 40 butikker, der ligger lige syd for grænsen, sælger den samme mængde Baileys og Kaptajn Morgan som de 4.000 dagligvarebutikker i Danmark.
- Det er ganske meget.
Det er jo ikke småting, de danske butikker får solgt.
Det er nogle af de magnetvarer, folk kører efter. Vi ser altså, at folk hamstrer.
Michael Holm peger på den effekt, der har haft på salget af øl og især sodavand, efter at Folketinget besluttede at henholdsvis sænke og helt fjerne afgifterne.
- Nu er turen kommet til de øvrige varer, da vi har uforholdsmæssigt høje afgifter i Danmark, siger han.
"Vi vil gerne se en reduktion af spiritusafgifterne. MICHAEL HOLM, VSOD"

Resten af indholdet 
er kun for medlemmer.

Prøv 4 uger gratis