Spars butikker øger omsætningen med 5 pct.

Mediedækningen af Spars overtagelse af godt en snes lukkede Kiwibutikker blev en god reklame for et lidt glemt Spar-koncept

Formanden for KFI’s bestyrelse, Bo Rygaard, er fortrøstningsfuld omkring Dagrofas udvikling, bl.a. fordi kæder, herunder Spar, er inde i en positiv udvikling. Foto. Helle-Karin Helstrand

Det gik ikke stille for sig, da Kiwi lukkede, og Spar overtog 24 butikker. Den store mediedækning både lokalt og nationalt har gavnet købmændenes salg.

Det mener i hvert fald kædedirektør for Spar siden oktober 2016, Niels Karstensen.

– Den omtale, der var af Spar, skal man ikke underkende. Kæden var blevet lidt usynlig i folks bevidsthed, men den brede positive mediedækning gav os endnu en mulighed for at markedsføre os som den lokale blandt forbrugerne. Ikke mindst da BT skrev: Glemt butikskæde åbner 24 butikker. Omtalen, der ikke var helt ved siden af, gav os en ny synlighed, siger Niels Karstensen.

Ikke mindst sidste kvartal af 2017 har ifølge kædedirektøren været rigtigt godt for købmændene.

– Med så mange nye butikker har vi selvfølgelig haft en tocifret omsætningsvækst, men det vigtigste er, at indeks på omsætningen for den enkelte butik i gennemsnit ligger på 5,4 pct. Jeg kender ikke bundlinjen for alle butikker, men købmændene har formået at få indtjeningen til at følge med, siger Niels Karstensen, der ikke lægger skjul på sin glæde.

– Det er lang tid siden, at jeg i dette marked har oplevet sådan en like-for-like-vækst, og den er fortsat ind i 2018. Det betyder, at den enkelte butik også har vundet markedsandele. Det er en god spiral: vækst gør købmanden glad, og en glad købmand sælger, siger Niels Karstensen.

Ikke kun suppleringsbutik

Ifølge kædedirektøren er både kundefrekvensen ved kassen og størrelsen på kundekurven øget.

– Jeg tror, at vores kunder har fundet ud, at vi kan bruges til hele indkøbet, og at Spar ikke bare er en suppleringsbutik. Kunderne belønner os for, at vi er blevet et mere moderne supermarked, siger Niels Karstensen.

Inden overtagelsen af Kiwi-butikkerne havde Spar 118 butikker.

I dag består kæden af 140 butikker, og alle butikker på nær ni er drevet af selvstændige købmænd. De ni er tidligere Kiwi-butikker, der drives af Dagrofa, ind til den rette købmand er der.

– Det er klart, at det ikke er alle butikker, der har lige megen succes. Da Kiwi lukkede, tog det nogle steder lidt for lang tid, før vi kom i gang med Spar. Mens Kiwi droslede ned i butikken, der til sidst ikke havde meget at tilbyde, fandt kunderne et andet sted at handle. Så tager det tid at få dem tilbage, siger Niels Karstensen.

Andre steder er det en ændret konkurrencesituation, der begrænser omsætningen.

– I Spar-kæden er der ikke en fast pris, der skal gælde i alle butikker, og købmændene er heldigvis gode til at tilpasse prisen til den lokale konkurrencesituation, siger kædedirektøren.

Inspireret af Italien

Han understreger dog, at Spar aldrig kommer til at sælge sig selv på at være den billigste.

– Vi er blevet mere aggressive i vores markedsføring, og vi sikrer os altid, at prisbudskabet på for- og bagside af vores tilbudsavis er i orden. Entrebilletten for at være med i markedet er pris, og vi har vores gule pris. Men vi skal sælge Spar på, at vi er lokale: At købmanden er engageret i det lokale samfund. Det er ham, der kører folk hjem til jul. Det er hos Spar den lokale hjertestarter hænger – og andre ting, som købmanden selv sætter i værk, siger Niels Karstensen.

Han fortæller, at Spar Danmark de seneste år under udviklingen af Spar-kædens relancering har arbejdet tæt sammen med Spar International og ladet sig inspirere af bl.a. Spar i Italien.

– Vi er blevet ret vilde med en Spar-købmand i en lille bjerglandsby i Norditalien. Han er blevet kendt for sine ostefestivaller, der trækker folk til fra nær og fjern. På samme måde er der mange af vores købmænd, der formår at gøre sig kendte på en niche, der passer lige præcis i deres område. Det er Spars DNA at være den lokale, der tilpasser sig det lokale samfund, siger Niels Karstensen.