Spar-købmand er død efter knivoverfald

Finn Degn Ovesen. Foto: Helle-Karin Helstrand

Den 55-årige nordjyske Spar-købmand Finn Degn Ovesen er her til formiddag afgået ved døden på Aalborg Universitetshospital, efter at han for knap to uger siden blev udsat for et overfald med kniv i sin butik i Suldrup.

Her følger Spars Suldrups opslag på facebook:

"Det er med stor sorg, at vi må meddele, at Finn er sovet ind kl. 11 i dag med nærmeste familie omkring sig.

Butikkerne holder åbent, og vi håber i vil kommer forbi.

Pressen bedes respektere at personalet har brug ro til at bearbejde sorgen og passe deres arbejde, tak!"

Af en pressemeddelelse fra Nordjyllands Politi fremgår det, at den 20-årige mand, der tilsyneladende helt umotiveret overfaldt købmanden, stadig er varetægtsfængslet i surrogat på et psykiatrisk sygehus til 17. november.

Nordjyllands Politi fortsætter efterforskningen i sagen. Den 20-årige mand sigtes nu for drab i stedet for drabsforsøg.

DEL
Forrige artikelSikkert Dankort bremser svindel i netbutikker
Næste artikelDe er nye på ledelsesgangen
Jesper Veber Knudsen
Har i mere end 15 år siden uddannelsen på Danmarks Journalisthøjskole beskæftiget sig med erhvervsjournalistik om især detailhandel og fødevarer. Før Dansk Handelsblad har han bl.a. arbejdet på Foodwire.dk, Økologi & Erhverv og som medredaktør på Levnedsmiddelbladet. Er daglig leder af bladets redaktion og skriver især nyheder og analyser.