Spar-butikker giver penge til lokalsamfundet

Et økonomisk tilskud fra Spar til de lokale kunder skal øge loyaliteten

Spar-bilen har som en del af kædens nye koncept fået nyt udseende Foto: Helle-Karin Helstrand

"En af de lokale helte". Sådan beskriver Spar-kæden selv sine lokale købmand.

Og for at understrege, at kæden mener det - og ikke mindst for at øge loyaliteten i lokalsamfundet donerer butikkerne nu 10 pct. af omsætningen på årets Torvedag.

"10% af omsætningen fra årets Torvedag lørdag d. 10. juni ryger direkte tilbage til din lokale by. Og du kan være med til at bestemme, hvad pengene skal gå til. Måske nye trøjer til fodboldklubben eller en flot ny rutsjebane til legepladsen", skriver Spar på sit website med en opfordring til, at kunderne skal komme med forslag via sitet.

Projektet, der får pengene, offentliggøres på siden onsdag den 7. juni.

DEL
Forrige artikelNu skal øko-grisen komme fra en økologisk stald
Næste artikelIkea får ny topchef
Helle-Karin Helstrand
Er uddannet på Danmarks Journalisthøjskole i 2000 og har stort set siden været tilknyttet Dansk Handelsblad. Har i perioder også arbejdet freelance på en lang række magasiner og fagblade. Skriver nyheder, reportager og redigerer avisens navnestof. Tager billeder og mindre videoer.