Småproducenter har fundet løsning på distributionsstop

Fragtmænd skal være med til at levere fødevarer i stedet for PostNord

Foto: Focus

Mindre fødevarervirksomheder, der blandt andet lever af at sælge fødevarer til kunderne over nettet, har de seneste måneder været temmeligt pressede af, at PostNord ikke længere vil levere fødevarer.

For nogle ville problemet allerede opstå med udgangen af denne måned.

Men nu er der fundet en løsning, fortæller DR P4 Midt & Vest.

Løsningen hedder i første omgang Danske Fragtmænd Ekspres og Jet Pack. Senere kommer også Dao Coolrunner, som tidligere har fragtet varer for Skagen Food, med. Derudover forventes det, at en håndfuld små og mellemstore fragtmænd skal på banen senere hen.

For forbrugerne bedtyder det, at de ikke længere kan få et helt så præcist tidspunkt for leveringen – til gengæld kan der leveres varer i hele landet.