Slut med at være den dyre ende

Det største problem for Odense City er ifølge Magasins nye chef, Morten Nyholm, at så mange butikker står tomme. Morten Nyholms egen udfordring er at få fortalt kunderne, at Magasin har fået flere billigmærker på hylderne.
– Vi har fint fat i kvinderne, men vi skal blive bedre til at få mere ud af de kunder, der allerede kommer her, siger Morten Nyholm. Magasin er ankerbutikken i City, men det vigtigste er, at udbuddet i City er forskelligartet, og det skader ikke med lidt konkurrence fra andre butikker, understreger han.