Skudepisode lukkede Netto søndag aften

En beredskabsplan går i gang, når der sker voldsomme ting i eller ved en butik. Netto er åben igen

Sker der voldsomme ting ved en af Dansk Supermarkeds butikker, (her Netto i Aalborg, der ikke har noget med sagen at gøre) går en beredskabsplan i gang. Arkivfoto: Helle-Karin Helstrand

Søndag aften valgte Dansk Supermarked at lukke Netto på Høje Taastrup Vej i Taastrup.

Det skete, fordi en skudepisode fandt sted uden for butikken, og selv om kuglen ifølge kommunikationskonsulent i Dansk Supermarked, Kasper Reggelsen, ikke gik igennem ruden, som den ramte, blev butikken lukket af hensyn til både kunder og personale.

Det sket lidt efter klokken 21, og butikken er åben igen i dag, mandag.

– Når der sker episoder af sådan en voldsom karakter, har vi en beredskabsplan, der træder i kraft. Den begynder med, at personalet trykker på overfaldsalarmen. Så kommer politiet og distriktschefen til butikken, fortæller Kasper Reggelsen.

Distriktschefen sikrer blandt andet, at både medarbejdere og eventuelle kunder bliver tilbud psykologhjælp.

– Selv om episoden ikke har noget med butikken at gøre, kan den jo godt ryste dem, der er i butikken, siger Kasper Reggelsen.

DEL
Forrige artikelFøtex kårer kædens bedste varehuse
Næste artikelAmazon sætter gang i digital udvikling
Helle-Karin Helstrand
Er uddannet på Danmarks Journalisthøjskole i 2000 og har stort set siden været tilknyttet Dansk Handelsblad. Har i perioder også arbejdet freelance på en lang række magasiner og fagblade. Skriver nyheder, reportager og redigerer avisens navnestof. Tager billeder og mindre videoer.