Skat må ikke opkræve gammel moms

Skat er juridisk på afveje i sit forsøg på med tilbagevirkende kraft at opkræve op mod 45 mio. kroner i moms af gebyrer, som kunder har betalt for at bruge betalingskort.
Det konkluderer revisionsselskabet KPMG, som dermed kommer supermarkeder, netbutikker og andre erhvervsdrivende til hjælp i sagen om Skats opkrævning af gammel moms på gebyrer.
Eksempelvis har mange supermarkeder hidtil undladt at opkræve moms af det gebyr, som kunden betaler for at bruge sit kreditkort, så en momsregning med tilbagevirkende kraft vil skulle betales af supermarkedet selv.
Skat har selv tidligere vejledt om, at gebyrer på betalingskort er momsfri, men nu forsøger Skat med baggrund i en EU-regel at sende en efterregning til de erhvervsdrivende på moms på gebyrer helt tilbage til januar 2012.
Her er Skat på afveje, påpeger revisionsselskabet i et indlæg på sin website. Reglen om moms på gebyr af betalingskort er nemlig ikke er blevet implementeret i dansk lovgivning, og Skat har derfor ikke lov til at opkræve momsen med tilbagevirkende kraft.
Revisionsselskabet opfordrer Skat til i stedet at finde et nyt tidspunkt i fremtiden, hvor ændringen af reglerne om moms på gebyrerne kan træde i kraft.

Resten af indholdet 
er kun for medlemmer.

Prøv 4 uger gratis