Sidst, men bestemt ikke mindst

I efterårsferiedagene var den nye DSB 7-Elevenbutik i Hillerød efter længere tid klar til at slå dørene op for kunderne. Det er da heller ikke tilfældigt, at Hillerød endte som den sidste i rækken af knap 80 ombygninger til DSB 7-Eleven. Det har nemlig taget sin tid både at skaffe de nødvendige byggetilladelser og at løse de udfordringer, der opstod undervejs i projektet. Fra starten skulle den godt 160 kvadratmeter store butik have stået klar i maj 2011. Butiksleder Michael Henriksen udtaler:
– Her i Hillerød var byggeprojektet jo lidt mere omstændeligt, og det var nødvendigt at involvere mange flere parter end for eksempel i Holte, hvor det stort set kun krævede en malerpensel og lidt flytten rundt på inventar at lave en ny butik.