Salling inviterer på tangpesto og soja-is

Salling Aalborg holder temadage om dansk gourmet og design

Salling i Aalborg får besøg af mere end 30 af Danmarks førende fødevareproducenter, når der afholdes Dansk Gourmet 15.-16. april. Foto: Dansk Supermarked Group

Salling får besøg af en række af Danmarks førende fødevareproducenter, når Salling Super i Aalborg inviterer til Dansk Gourmet den 15. og 16. april.

Udover lokale, nordjyske producenter som Aalborg Chokoladen og Rævhede Naturprodukter deltager bl.a. Chriis Soyais, Crown Seafood, Lakrids by Johan Bülow, Launis, Nordisk Naturens Forråd, Nordisk Tang, Samsø Bær og Summerbird.

– Gourmetdagene i Salling er blevet en populær, tilbagevendende begivenhed. Vi oplever en stadig stigende interesse for de danske gourmetvarer, og det har fået os til at arrangere Dansk Gourmet, hvor vi får besøg af mere end 30 af de førende danske producenter på området, fortæller stormagasinchef Anja Kibsgaard.

Fredag den 15. april vil der samtidig blive afholdt Dansk Design, hvor tv-kokken Jesper Koch vil kigge forbi.

DEL
Forrige artikelSlikfuskere løber hurtigere end Skat
Næste artikelUnilever donerer mad til udsatte
Jesper Veber Knudsen
Har i mere end 15 år siden uddannelsen på Danmarks Journalisthøjskole beskæftiget sig med erhvervsjournalistik om især detailhandel og fødevarer. Før Dansk Handelsblad har han bl.a. arbejdet på Foodwire.dk, Økologi & Erhverv og som medredaktør på Levnedsmiddelbladet. Er daglig leder af bladets redaktion og skriver især nyheder og analyser.