Sådan får du glæde af en medarbejder “fra kanten”

Arbejdskraft vil blive en mangelvare, men et menneske fra kanten af arbejdsmarkedet kan blive en værdifuld medarbejder

Det kan være en ganske god forretning at tage ansvar. Det kan en virksomhed blandt andet gøre ved at tage medarbejdere med specielle udfordringer ind på arbejdspladsen.

De kan med en målrettet indsats blive en værdifuld arbejdskraft.

Samtidig får de nye medarbejdere mulighed for at udnytte deres kompetencer og opleve at være en del af en arbejdsplads.

Derudover efterspørger forbrugerne i stadig større omfang produkter og services fra virksomheder, der arbejder med Corporate Social Responsibility, ligesom den kommende generation af medarbejdere vælger helst en arbejdsgiver, der tager samfundsansvar.

Men hvordan gør man som virksomhed?

Videns- og netværkshuset Cabi, som er en non-profit-organination under Beskæftigelses-ministeriet, inviterer til konference, hvor virksomheder kan blive klogere på, hvor de på én gang kan indfri vækstpotentialet, sikre bedre branding og rekruttering, få nye medarbejdere og tage et samfundsansvar.

http://www.cabiweb.dk/arrangementer/september-2017/konference-alternative-rekrutteringsveje-naar-din-virksomhed-mangler-arbejdskraft/