Royal Unibrew styrker indtjeningen

Bryggerikoncernens position i Danmark og Tyskland er blevet styrket i årets tre første kvartaler.

Royal Unibrew har forbedret indtjeningen i de første tre kvartaler i 2017. Foto: Royal Unibrew

Royal Unibrew har gennem 2017 styrket sin indtjening. Det er bl.a. på de vesteuropæiske markeder, at bryggerikoncernen opnår bedre resultater.

Det sker på baggrund af en svagt faldende omsætning, fremgår det af det nye regnskab for de første tre kvartaler af 2017. Omsætningen faldt marginalt til 4,9 mia. kr.

Resultatet opgjort som EBITDA blev til gengæld øget med to pct. til 1,1 mia. kr. Det samlede resultat blev 668 mio. kr., hvilket er fire pct. højere end samme periode sidste år.

Ifølge regnskabet har Royal Unibrew styrket sin position på det danske og det tyske marked, og distributionen af snacks fra samarbejdspartneren PepsiCo har i Danmark udviklet sig planmæssigt.

– Vi har præsteret bedre i årets tre første kvartaler end i 2016, siger koncernchef Hans Savonije.

I oktober købte bryggerikoncernen Terme de Crodo og selskabets kendte læskedrikke fra Gruppo Campari, og det skal styrke Royal Unibrews i forvejen stærke position i Italien.

DEL
Forrige artikelMere teknologi til at fremstille mad
Næste artikelMeny åbner i Hjerting
Henrik Denman
Uddannet som journalist på Danmarks Journalisthøjskole i 1983. Har skrevet om dagligvarehandel og detailhandel generelt siden 1986, først som redaktør af fagbladet DetailBladet 1986-2007 og siden 2007 som journalist på Dansk Handelsblad. Skriver nyheder og reportager.